Af Mads Brandsen - 26/09-17 11:49

Billedet var med til at skabe en af de største danske kriser - nu deler Støjberg det på FacebookBilledet var med til at skabe en af de største danske kriser - nu deler Støjberg det på Facebook

Rigtig mange danskere reagerer nu på integrationsministerens stunt.

storybild

(Billede: Claus Bech)

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har tirsdag delt et screenshot af sin iPad på Facebook.

Udover at afsløre, at hun har adskillige ulæste mails og sms-beskeder, viser screenshottet, at hun som baggrundsbillede har Kurt Westergaards stærkt omdiskuterede tegning fra 2005 af profeten Muhammed med en bombe i turbanen.

En tegning, der udløste den største udenrigspolitiske krise siden 2. verdenskrig, og som endte med at koste danske virksomheder millioner af kroner, fordi virksomheder blev blokeret. Samtidig blev danske flag brændt af flere steder i Mellemøsten - og regeringen var under pres for at kræve, at Jyllands-Posten, der trykte tegningerne, skulle sige undskyld og trække dem tilbage.

Inger Støjberg begrunder i en kort tekst, hvorfor hun netop har valgt det billede.

'(...) Jeg elsker Danmark. Jeg elsker ganske enkelt det fundament af frihedsrettigheder, som generationer før os har lagt, og som vort land er grundlagt på. Frihedsrettigheder, der betyder, at her kan vi tro på præcis den Gud, vi vil, vi har ytringsfrihed, så vi kan sige - og tegne - det, vi mener, og her er der fuldstændig ligestilling mellem kønnene', skriver ministeren.

Anledningen er, at Skovgaard Museet i Viborg på en ny udstilling om blasfemikunst, der åbner på fredag, har valgt ikke at udstille Kurt Westergaards tegninger.

Lederen af musset, Anne-Mette Willumsen, forklarede mandag over for TV MIDTVEST, hvorfor Westergaards tegninger ikke er med.

»Når vi diskuterer blasfemi i Danmark, er Muhammed-tegningerne noget at det første vi tænker på. Derfor ville det være oplagt, at de var med på udstillingen. Men, det har været vigtigt for os at vise, at blasfemi også er så meget andet,« sagde hun.

Det er »ærgerligt«, mener Inger Støjberg.

'Det er museets valg, og det har de deres fulde ret til, men jeg synes, at det er ærgerligt. Jeg synes ærligt talt, at vi skal være stolte over Muhammed-tegningerne,' skriver hun.

På halvanden time har 2.000 personer liket opslaget, mens over 300 har kommenteret det.

Metroxpress arbejder på at få en kommentar fra Inger Støjberg.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx