19/09-17 11:40

Fængselsbetjent blev skudt: Jeg kan ikke gå ud om aftenenFængselsbetjent blev skudt: Jeg kan ikke gå ud om aftenen

To bandemedlemmer sidder på anklagebænken i Retten i Svendborg for traumatiserende skud mod fængselsbetjent.

storybild

Det var ude foran Nyborg Fængsel, at en maskeret mand skød en fængselsbetjent flere gange i benet. Et blodigt overfald, der har efterlad sine tydelige spor på betjenten selv et år efter. Scanpix/Claus Fisker/arkiv

Svendborg. Et år efter at flere maskerede mænd overfaldt en fængselsbetjent foran Nyborg Fængsel, lider betjenten af varige mén og posttraumatisk stress.

- Det har forårsaget et helt andet liv. Jeg vil gerne tilbage til et mere normalt liv, men jeg vil ikke tilbage til Kriminalforsorgen. Det ville jeg ikke kunne klare, fortæller fængselsbetjenten tirsdag fra vidneskranken i Retten i Svendborg.

Flere af fængselsbetjentens kolleger og familiemedlemmer er i retten mødt op for at støtte betjenten, der har været i behandling for angstlidelsen posttraumatisk stress siden august.

- Jeg har været meget paranoid siden (overfaldet, red.). Jeg skal sætte nogle regler op for mig selv, så jeg kan have en tålelig hverdag, siger fængselsbetjenten.

- Jeg er hurtigere opmærksom på skikkelser og folk, der går med hætter og trøjer. Jeg kan slet ikke være ude om aftenen, medmindre det er i meget trygge og velkendte omgivelser, forklarer han.

Efter overfaldet den 12. juli flyttede fængselsbetjenten "langt væk fra København" for at få ro på livet og for at føle sig sikker i hverdagen.

Det var en sommeraften, at den 36-årige fængselsfunktionær blev skudt to gange i benet, da han var på vej på arbejde ved Nyborg Fængsel.

Han havde klædt om hjemmefra, så han var allerede iført sin fængselsuniform ude foran fængslet.

Fængslets kameraer fangede det blodige overfald, hvor den 36-årige var et tilfældigt offer for en konflikt bag fængselsmurene.

Mure, der ifølge fængselsbetjenten gemmer på landets farligste bandekriminelle fra blandt andet Bandidos, Black Army og Loyal to Familia.

Betjenten arbejdede på fængslets Bandidos-afdeling, og han havde ingen relationer til banden Black Army, der ifølge et anklageskrift står bag overfaldet.

Ifølge anklagemyndigheden er det en 21-årig mand, som står bag skudepisoden, mens en 35-årig mand styrede overfaldet fra kulissen.

Den 35-årige har tidligere erkendt at have været præsident for banden Black Army på gerningstidspunktet.

Mændene, der begge nægter sig skyldige, har siddet varetægtsfængslet siden de blev anholdt i december i fjor.

Offerets bistandsadvokat kræver en erstatning for overfaldet for blandt andet svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Studerende anklagede Støjberg for at...
bt.dk
Statsministeriet: Ingen ændringer i...
bt.dk
Husker du ham? Nu forklarer...
bt.dk
16-årig valgte at blive under...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx