05/10-17 12:02; Opdateret: 05/10-17 12:52

Mette Frederiksen presses for svar om forbud mod burkaMette Frederiksen presses for svar om forbud mod burka

Burkaen skal ud af gadebilledet. Spørgsmålet er, hvordan det skal ske, siger socialdemokraternes formand.

storybild

København. Så stemmer I for et forbud mod burkaen eller ej?

Det spørgsmål kræver en række politikere fra Dansk Folkeparti svar på fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, efter hendes tale ved åbningsdebatten i Folketinget.

Men socialdemokraten giver ikke et entydigt svar.

Hun svarer hverken sagde ja eller nej til DF's forslag om at forbyde heldækkende beklædninger som burka og niqab. Alligevel er holdningen klar.

- Jeg er imod burka. Jeg kan næsten ikke sige det stærkt nok. Men vi kommer ikke uden om, at der er nogle dilemmaer i forbindelse med et forbud.

- Hvad er det for en sanktion, vi skal indføre? Skal politiet tage tøjet af vedkommende? Skal vi have fængselsstraf? Bødestraf?, siger Mette Frederiksen.

Socialdemokratiet ønsker at diskutere, hvilke sanktioner der eventuelt skal indføres med de øvrige partier. Men målet står klart for Mette Frederiksen, som mener, at burkaen er kvindeundertrykkende.

- Vi skal finde en måde at få burkaen ud af vores gadebillede og ud af det, som er et parallelsamfund.

- Jeg betragter ikke burkaen som en beklædningsgenstand. Jeg betragter reelt burkaen som strukturel undertrykkelse af det ene køn. Og det vil jeg aldrig nogensinde hverken forsvare eller legitimere, siger socialdemokraten.

Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup og udlændingeordfører Martin Henriksen pressede begge på for at få socialdemokraterne til at tage stilling.

Men partiet vil ikke komme med dets holdning, før regeringen melder noget ud. Og den er splittet.

De Konservative er for et forbud, Liberal Alliance er imod. Mens Venstre endnu ikke har taget stilling, partiet forventes at komme med sin holdning fredag.

Der er mellem 100 og 200 kvinder i Danmark, som bærer niqab eller den heldækkende klædedragt burka, hvor der er et net for øjnene. Det skønner en rapport fra 2009.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx