05/02-18 07:41; Opdateret: 05/02-18 08:45

Radikal partileder flytter tre dage til VollsmoseRadikal partileder flytter tre dage til Vollsmose

Morten Østergaard vil af med sit image som slap i udlændingepolitikken og tager på ghetto-rundtur.

storybild

København. Den radikale leder, Morten Østergaard, flytter onsdag til fredag ind i boligområdet Vollsmose i Odense, der er på regeringens liste over ghettoer i Danmark. Det oplyser De Radikale i en pressemeddelelse.

Det sker ifølge partiet som led i et opgør med partilederens image som "halalhippie".

De Radikale har mandag indrykket annoncer i fem landsdækkende aviser i form af et brev fra Østergaard. I brevet kalder partilederen debatten om udlændingepolitik for "et dukketeater".

- I mere end et årti er jeg blevet kaldt "halalhippie." Og jeg har kæmpet mod selvudnævnte "strammere". Fra Kjærsgaard til Støjberg. I dukketeatret på Christiansborg, skriver Østergaard.

- Jeg flytter mit skrivebord derud, hvor folk lever dør om dør med årtiers dårlig integration. Jeg banker på og spørger, om jeg må blive klogere, forklarer den radikale politiske leder om sine flytteplaner.

Ud over Vollsmose vil Østergaard også besøge Gelleruppraken i Aarhus senere på måneden. Også en ghetto i københavnsområdet kan forvente at få Morten Østergaard på besøg.

Morten Østergaard håber, at besøgene vil give ham inspiration til politiske forslag, som han ikke selv kunne være kommet på.

- Jeg håber også at kunne bidrage til at skabe en anden udlændingepolitisk diskussion. Vi taler meget om store grupper af medborgere og gennemfører meget lovgivning mod dem.

- Men det, der skal til, hvis vi skal skabe reel forandring, det er, at vi taler med dem og får dem til at gøre noget mere for sig selv, siger Morten Østergaard til Ritzau.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Sjælden tiger kom på glatis i dansk...
bt.dk
Politiet efterforsker mistænkeligt...
bt.dk
Alle mødte op iklædt sort - undtagen...
bt.dk
Kjell tjekkede sin mail - og opdagede...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx