Af Rikke Kynde - 28/02-18 09:19

Koldt vejr skaber frygt: Danskerne flygter til udlandetKoldt vejr skaber frygt: Danskerne flygter til udlandet

'Danskerne forsøger at undslippe kummefryseren'

storybild

(Billede: MICHAEL REYNOLDS)

Mens kalenderen viser, at foråret er lige rundt om hjørnet, melder DMI om sibirisk kulde, snefygning og isglatte veje. Det har fået danskerne til at strømme ud af landet.

Danskerne er på flugt, og det har sat stort pres på rejsebureauerne, der ikke kan følge med efterspørgslen på sol og varme.Bravo Tours fortæller, at trafikken på deres hjemmeside er steget med 23 procent sammenlignet med sidste år på samme tidspunkt:»Vi har rygende travlt i disse dage. Vejret er efterhånden ved at have slået os ud. Desværre er udbuddet meget begrænset, der er ikke mange pladser tilbage, da alle i forvejen var meget træt af det danske vejr. Danskerne køber generelt i bedre og bedre tid – de stoler ikke på vejret mere. Så vi har travlt – også sammenlignet med sidste år,« fortæller Sidsel Nordestgaard, kommunikationschef i Bravo Tours.

Mangel på rejser

At mange danskere må gå forgæves, da rigtig meget er udsolgt, kan Apollo Rejser nikke genkendende til:»Vi har gennem de sidste mange måneder oplevet en større efterspørgsel på rejser. Det gør også, at vi ikke har mange rejser tilbage, og mange må gå forgæves nu, fordi vi har solgt rejserne. Så der er ikke meget at vælge mellem, men mange kontakter os,« siger Glenn Bisgaard, kommunikationschef i Apollo Rejser.Han pointerer samtidig, at de generelt set oplever pres på telefonkøerne, når kulden raser, og at det også gør sig gældende nu, selvom foråret banker på døren.

'Danskerne forsøger at undslippe kummefryseren'

Pressechefen fra Tui, Christian Grandjean, kan også rapportere om et begrænset udvalg som konsekvensen af en stor efterspørgsel:»Danskerne forsøger at undslippe 'kummefryseren', og vi oplever større interesse for afbudsrejser lige nu. Vi oplever også en større interesse for at komme afsted inden for den næste måneds tid. Efterspørgslen er også medvirkende til, at vores udvalg er begrænset.«Det kolde vejr har også en positiv indflydelse hos Spies, der er foran i salget af rejser i forhold til det samme tidspunkt sidste år.»Mange kommer til os, problemet er bare, at der er udsolgt. Vi har kun meget få pladser tilbage i marts måned, vi har kun 300 tilbage, hvilket er meget få, når man tænker på, at vi tilbyder over 15.000 om måneden. Specielt bornholmerne, som er ved at drukne i sne, vil gerne afsted til de varme lande lige nu,« fortæller Torben Andersen, kommunikationschef i Spies.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Den svenske kongefamilie hylder...
bt.dk
Mand ramt af skud i bandeskyderi i...
bt.dk
Et af landets dyreste huse: Jensens...
bt.dk
Line købte frokost med sin finger:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx