Af - 01/01-17 22:46

Staten tvinger virksomheder til at fyre for fugleneStaten tvinger virksomheder til at fyre for fuglene

9 procent af fjernvarme produceret i Danmark bliver sendt direkte op i luften på grund af stive skatteregler.

storybild

Arkivfoto (Billede: Scanpix/Nikolai Linares)

Varme, der svarer til 9 procent af den samlede danske produktion af fjernvarme, bliver sendt direkte ud i naturen.

Teknisk set er der intet til hinder for, at overskudsvarmen fra virksomhederne bliver brugt til fjernvarme, men det danske afgiftssystem sørger for, at varmen i stedet luner lidt for fuglene og bidrager til den globale opvarmning.

Det skriver Politiken mandag.

Peter Kjærgaard Svendsen, energichef i supermarkedskæden Coop, har længe arbejdet på at udnytte overskudsvarmen fra køleanlæggene i koncernens 1.200 butikker (herunder Irma, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Fakta og Kvickly).

Danske kraftværker sender kullene på pension
Danske kraftværker sender kullene på pension

I en typisk butik sender køleanlægget dobbelt så meget varme ud til fuglene, som butikken i dag køber enten fra fjernvarmeværket eller fra et gas- eller oliefyr.

- Jeg kan sagtens bruge overskudsvarmen til at opvarme hele butikken, og jeg ville endda have et overskud, der kan sendes ind i fjernvarmesystemet. Men det ville betyde, at jeg bliver beskattet tre gange ekstra, og så hænger det overhovedet ikke sammen økonomisk, siger Peter Kjærgaard Svendsen til Politiken.

Minister vil ikke privatisere vand og varme - men effektivisere
Minister vil ikke privatisere vand og varme - men effektivisere

I enkelte tilfælde slipper overskudsvarmen dog gennem afgiftsjunglen og ud i fjernvarmenettet. I alt 41 danske virksomheder leverer overskudsvarme, der dækker 3 procent af de danske fjernvarmeværkers forbrug, viser en opgørelse fra Dansk Fjernvarme.

Men tallet kunne være fire gange så højt – og altså dække yderligere 9 procent af den danske fjernvarmeproduktion, siger chefkonsulent John Tang, der har stået i spidsen for undersøgelsen, til Politiken.

Branche-chef: Private investorer skal ikke ind i varmen
Branche-chef: Private investorer skal ikke ind i varmen

Dertil kommer, at virksomhederne kunne dække deres eget varmebehov fra overskudsvarmen, hvis afgifterne gav mulighed for det.

LÆS OGSÅ: Energibranchen rammer ny guldåre: Fjernvarme og køling

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx