Af - 06/09-13 11:16

DR-vagthund: 'Konditoriet' grænser til reklameDR-vagthund: 'Konditoriet' grænser til reklame

Seernes redaktør for DR kritiserer i en klumme programmet 'Konditoriet' for at være for meget reklame

storybild

DR's vagthund Jacob Mollerup mener, at programserien om 'La Glace' var på grænsen til reklame. (Billede: Polfoto)

DR har i en programserie af 10 afsnit sendt 'Konditoriet' i bedste sendetid.

Her bliver de ansatte på det kendte 'La Glace' på Strøget i København fulgt i et par måneder.

Men der har været for meget reklame over programmerne, mener DR's seer- og lytterredaktør Jacob Mollerup.

'I løbet af det 23 minutter lange program ser man navnet tydeligt i billedet - eller hører det fremhævet - i gennemsnit en gang i minuttet. Man skal selvfølgelig fortælle seerne, hvor man er henne. Men det bliver hurtigt for meget og en række af fremhævelserne er helt unødvendige,' skriver han i en klumme på dr.dk.

Han er ikke tilfreds, selvom seerne har været glade for programmerne.

'Men der er noget galt. Midt i hyggen og idyllen ryger projektet af sporet, ' skriver han.

LÆS OGSÅ: DR haglet ned for usagligt mellemøst-program

Han nævner i sin klumme, at man ikke kan lave om på, at firmaer og personer kan have kommerciel fordel af en pæn omtale, men problemet i dette tilfælde er den redaktionelle begrundelse.

'Den redaktionelle begrundelse er ganske enkelt ikke stærk nok til at kunne begrunde i alt ti programmer i den bedste sendetid på mindre end et år. Samtidig er der ingen af de formildende omstændigheder, der i andre tilfælde har betydet, at DR har holdt sig på den rigtige side af stregen. Der var ingen kritiske vinkler. Der var ikke tegn på mådehold, når det gjaldt om at vise og omtale firmanavnet,' skriver han.

LÆS OGSÅ: DR forsvarer Monte Carlo-drengene efter hård kritik

Hos DR afviser program-redaktør Gitte Tækker.

- Inden for den her genre, som vi kalder workplace-serier, hvor man er i en bestemt virksomhed og skildrer livet der, bliver vi nødt til at være ærlige og autentiske. Vi er overvågne over for sådan noget som logoer, og hvor vi er henne, og vi er faktisk ikke så meget nede i 'La Glace's restaurant og er rigtig meget oppe i deres køkkener, deres værksteder, hvor de går og tryller. Men vi skal heller ikke anonymisere det fuldstændig. Autenticitet er jo vigtigt her. Det handler om at finde balancen, og den har vi fundet fint, synes jeg, siger Gitte Tækker til Politiken.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx