Af - 25/01-15 17:36; Opdateret: 25/01-15 20:24

Bombetrussel i Odense: Hunde undersøger BilkaBombetrussel i Odense: Hunde undersøger Bilka

Kunder og ansatte i Bilka i Odense er blevet evakueret, efter at der blev indtelefoneret en bombetrussel

storybild

Det er tredje gang på lidt over en måned, at politiet må rykke ud til en bombetrussel i Odense. (Billede: Local Eyes)

Bilka i Odense modtog søndag eftermiddag klokken 16.35 en telefonisk bombetrussel mod varehuset, oplyser Fyns Politi.

Klik her for at se video og flere billeder på localeyes.dk.

Kunder og ansatte i varehuset blev efterfølgende evakueret, og Fyns Politi afspærrede området omkring varehuset.


Politi, ambulancer og brandvæsen er stadig på stedet, og der er tilkaldt bombehunde, som skal afsøge varehuset.


Ifølge Fyns Politi var bombehundene omkring 20-tiden stadig ved at undersøge området omkring Bilka.

- Vi har ikke yderligere informationer i øjeblikket. Vi afventer, at bombehundene skal undersøge stedet, siger vagtchef Steen Nyland fra Fyns Politi.

Fyns Politi oplyser, at der vil komme løbende opdateringer om situationen på Twitter.

Tredje gang på kort tid
Eftermiddagens bombetrussel mod Bilka er blot en af i alt i tre bombetrusler i Odense siden den 19. december sidste år. Her blev den travle juletrafik på Odense Banegård af brudt i mere end tre timer, da ukendt person sendte en SMS til en vagt, hvor der stod, at en bombe ville sprænge, hvis ikke statsminister Helle Thorning Schmidt trak sig.

Bombetruslen i Odense: Krævede statsministerens afgang
Bombetruslen i Odense: Krævede statsministerens afgang

Fire dage senere var den så gal igen. Denne gang truede en 48-årig mand med at detonere en bombe i Rosengårdscentret i Odense. Ifølge den 48-årige var bomben placeret på et af toiletterne i centeret. Politiet fik dog hurtigt afvilket situationen og afblæst bombetruslen.

Juletrafikken er stadig lammet efter bombetrussel
Juletrafikken er stadig lammet efter bombetrussel

Har du informationer om dagens bombetrussel, og var du tilstede under evakueringen, så send os dit tip på news@mx.dk



Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx