20/12-17 09:28; Opdateret: 20/12-17 12:17

Dansk kvotestop strider mod et år gammel FN-erklæringDansk kvotestop strider mod et år gammel FN-erklæring

Danmark erklærede sidste år sammen med en række andre lande at ville styrke genbosætning af flygtninge.

storybild

København. Barack Obama var der. Ban Ki-moon var der. På talerlisten stod kongelige, præsidenter og excellencer. Og Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V).

Der var med andre ord lagt op til et historisk øjeblik, da verdens lande i september sidste år i FN blev enige om New York-erklæringen om flygtninge og migranter.

Men lidt mere end et år efter har Danmark onsdag vedtaget en lov, der forsømmer de løfter, der blev givet i erklæringen.

Sådan lyder kritikken fra flere organisationer om en ny ordning for kvoteflygtninge.

Den såkaldte New York-erklæring opfordrer nemlig staterne til at øge deres programmer for genbosættelser af flygtninge. Men Danmark har sat modtagelsen af FN-kvoteflygtninge i bero.

Og med den nye lov er det op til den enhver tid siddende udlændinge- og integrationsminister at fastsætte, om Danmark skal tage imod kvoteflygtninge. Og i givet fald hvor mange.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skriver som svar på kritikken i høringssvarene, at New York-erklæringen ikke er juridisk bindende.

- Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at New York-erklæringen skal ses i en sammenhæng, hvor det afgørende er, hvor meget et land samlet set gør for flygtninge, skriver ministeriet.

Men selv om erklæringen ikke er juridisk bindende, burde Danmark overholde den alligevel, lyder det samstemmende fra Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, Institut for Menneskerettigheder, Røde Kors og UNHCR.

- Det er paradoksalt, fordi man med New York-erklæringen netop understreger vigtigheden af genbosætningsprogrammet, som den danske kvoteordning er en del af, siger Louise Holck, vicedirektør for Institut for Menneskerettigheder.

- Genbosætning har historisk set været et rigtig godt instrument for at sikre en fornuftig fordeling af de allersvageste flygtninge, siger hun.

UNHCR, der er FN's flygtningeagentur, oplyser, at flere lande i de senere år er begyndt at modtage kvoteflygtninge eller har skruet op for deres programmer.

I 2005 deltog 14 lande i opgaven med at genbosætte flygtninge. I 2016 var det steget til 37 lande. Danmark er efter UNHCR's oplysninger det eneste land, der har indstillet et igangværende genbosættelsesprogram.

Til trods for at flere lande modtager kvoteflygtninge, er der fortsat markant flere flygtninge, som FN vurderer bør genbosættes, end der er pladser til, understreger UNHCR.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Akavet afvisning: Se hvad der sker,...
bt.dk
NASA har opdaget mystisk fænomen:...
bt.dk
Kendt politiker forlader Folketinget:...
bt.dk
Mette Gjerskov fyret med øjeblikkelig...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx