13/02-14 14:28

Jetsetter fængslet i sag om 30 millionerJetsetter fængslet i sag om 30 millioner

Direktør, der tidligere er straffet, er blevet fængslet i en ny sag, som er rejst af Bagmandspolitiet

En yngre tidligere bedrageridømt direktør er torsdag igen havnet bag tremmer. Denne gang sigtes han for dokumentfalsk og bedrageri for mere end 30 millioner kroner.

I grundlovsforhøret i Københavns Byret er den 33-årige mand blevet beskyttet af navneforbud.

Champagnedrengen fængslet i sag om millionsvindel
Champagnedrengen fængslet i sag om millionsvindel

Dommeren har besluttet at fængsle manden for fire uger, oplyser Bagmandspolitiet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

Anholdelsen skete onsdag, og samtidig hilste betjente i en større koordineret aktion også på hans bekendte, der er 22 år.

Sidstnævnte fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup. I nogle medier kaldes han champagnedrengen og er kendt for sin optræden i rollen som rig jetsetter i programmet "Kræsne Købere" på TV3.

Direktør: Champagnedreng og co. forfalskede min underskrift
Direktør: Champagnedreng og co. forfalskede min underskrift

Den 33-årige er en god bekendt af retssystemet. I 2008 blev han straffet med fire års fængsel for økonomisk kriminalitet, som blev begået, mens han afsonede en tidligere svindeldom i Statsfængslet i Jyderup.

De nye sigtelser drejer sig blandt andet om, at han med falske kontoudtog skal have ført en revisor i Vordingborg bag lyset i forbindelse med en kapitalforhøjelse på 14 millioner kroner i et selskab.

Blandt de seks sigtelser er også et tilfælde, hvor han på en generalforsamling i et selskab i 2012 skal have brugt falske dokumenter om godt to millioner kroner.

Her er anklagerne: Så meget har Champagnedrengen svindlet
Her er anklagerne: Så meget har Champagnedrengen svindlet

Desuden beskylder Bagmandspolitiet den 33-årige for at medvirke til bedrageri over for et firma, da to BMW'er blev leaset. Firmaet risikerede at miste i alt 617.000 kroner.

Også såkaldt kreditbedrageri ved køb af møbler og andre ting for næsten 400.000 kroner indgår i sagen.

I Bagmandspolitiet kan den fungerende chef Henrik Helmer Steen torsdag ikke give oplysninger om, hvordan den 33-årige forholder sig til sigtelserne.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx