Eksperter: Politikerne slås om småpengeEksperter: Politikerne slås om småpenge

Slagsmålet om finansloven mellem regeringen og partierne i Folketinget handler om et mikroskopisk beløb i det samlede billede. Men småpengene har alligevel stor betydning, påpeger eksperter.

storybild

Finansminister Bjarne Corydon (S) skal i løbet af efteråret forhandle en finanslov på plads. Ifølge eksperter og politiske kommentatorer tyder meget på, at regeringen hente sit flertal hos Enhedslisten. (Billede: Polfoto)

'En massakre på velfærdssamfundet', 'virksomhederne kommer til at flygte ud af landet'. Der bliver taget store ord i brug, når politikerne diskuterer finansloven.

Men når de sidder ved forhandslingsbordet er det i realiteten småpenge, de kan forhandle om. Nærmere bestemt et sted mellem 0,1 til 0,5 procent af det samlede budget.

Det forklarer to eksperter, metroxpress har talt med.

LÆS OGSÅ: Regeringen: Venstre vil fyre 24.200 offentligt ansatte

En vigtig sjat
»De fleste forventer, at det kommer til at ligge et sted mellem en og fem milliarder. Det er jo ikke meget,« forklarer Bent Greve, professor på Roskilde Universitet, med henvisning til, at statens udgifter næste år ifølge regeringens finanslovsudspil bliver omkring 975 milliarder kroner.

Morten Balle Hansen professor fra Aalborg Universitet er enig i, at der på papiret er småpenge.

»Det er en lille procentdel, men ikke desto mindre temmelig mange penge, fordi det er et kæmpestort budget,« siger han.

LÆS OGSÅ: EL: Vi kræver flere offentligt ansatte

Ligger til Enhedslisten
Eksempelvis kræver Enhedslisten flere offentligt ansatte, mere velfærd og turbo på grøn omstilling, mens Venstre vil have et udgiftsstop og lavere skatte og afgifter til virksomhederne.
En stor del af spillet om næste års milliarder bliver dog et symbolsk teater.

»Rigtig meget handler om, at man siger ja til det, vi plejer at gøre,« siger Morten Balle Hansen, som peger på, dette års finanslov umiddelbart ligger bedst til Enhedslisten.

Finansloven blev 1. behandlet i Folketinget i går, men forhandlinger spidser først til, når Folketinget åbner til oktober og frem mod jul.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx