Af David Andersen - 31/07-17 15:38

Mikkeline til grin på nettet - kom til at dunke sig selvMikkeline til grin på nettet - kom til at dunke sig selv

Brandvæsenet måtte tilkaldes for at redde pigen ud af basketballkurven: - De kalder mig basketbolden.

Citatvideo Pige sad fast i basketboldkurv

Brandvæsenet i Aabenraa måtte søndag aften rykke ud til en højest besynderlig opgave på Kongehøjskolen.

Her var det nemlig på mystisk vis lykkedes den 13-årige pige Mikkeline Holmelund Jørgensen at komme i klemme i en baskeballkurv. Hun havde siddet uhjælpeligt fast i næsten en time, da brandvæsenet kom frem, oplyser Local Eyes.

Det var Svend Sørensen fra Brand & Redning Sønderjylland, der var indsatsleder søndag aften, og den glemmer han ikke foreløbig.

»Det er første gang, at jeg har været med til sådan en redningsaktion, og det så godt nok komisk ud. Pigen sad godt fast, men det var ikke decideret farligt. Vi fik skåret nettet op, og så fik vi hende ned«, siger indsatsleder Svend Sørensen til jv.dk.

Som man kan se i videoen var Mikkeline ved godt mod på trods af den ubehagelige situation. Men efterfølgende er hun blevet udsat for en del drillerier, fortæller hun til BT.

»Jeg er lidt flov, og folk kalder mig også allerede basketbolden«, siger Mikkeline Holmelund Jørgensen

»Jeg kravlede op i kurven for at vinde 20 kroner i en udfordring, men det var ikke lige en del af planen, at jeg skulle sidde fast. Jeg er dog ikke blevet skræmt væk fra at tage imod udfordringer - næste gang skal jeg bare have en 50'er, siger hun spøgefuldt.

Det er imidlertid ikke alle, der kan se det sjove i situationen. PÅ TV Syd's Facebook-profil, hvor videoen først dukkede op, er mange sure over, at hun efter deres mening har spildt brandvæsenets tid og kostet ressourcer.

De kommentarer rører dog ikke Mikkeline, siger hun til BT.

»Der er f.eks. også en brandmand, der skriver, at de er frivillige, så det kostede kun 28 kroner til benzin. Det overlever samfundet nok«, lyder det knastørt fra teenageren, der velsagtens også har en pointe.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kronprins Frederik talte om sin fars...
bt.dk
Medarbejdere er rasende: De ansatte...
bt.dk
Landsholdslegende om Laudrups...
bt.dk
Premier League-stjerne jublede over...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx