Af - 17/08-14 08:29

Efteråret er kommet: Regn, regn og atter regnEfteråret er kommet: Regn, regn og atter regn

Hos DMI har man afblæst sommeren. I den kommende periode ser vi ikke meget andet end gråt regnvejr.

storybild

Hele dagen i dag vil være plaget af regn, vurderer DMI. (Billede: Polfoto/Arkivfoto)

Vi er trods alt stadig i august, men hos DMI erkender man, at sommervejret efterhånden er ovre. Således står den kommende tid på blæst og vådt vejr, og det gælder også i dag.

- Der kommer regn til det meste af landet. Lige nu er det noget spredt regn, og i løbet af dagen klarer det måske en smule op, i hvert fald i Jylland, siger vagthavende ved DMI Lars Henriksen.

- Nogle steder bliver det lidt kraftigt og måske med noget torden. Så det er lidt en efterårsdag i dag, hvor vi også vil opleve meget vind, supplerer han og vurderer, at der vil falde mellem 10 og 20 milimeter regn.

Der er ikke nogle steder i landet, der kommer til at gå fri for regnvejret i dag, så hvis søndagen ikke skal nydes indendøre, kan man med fordel godt finde regntøjet frem. Det samme kan siges om i morgen tidlig, hvor der vil falde endnu mere regn.

- I morgen tidlig vil der nogle steder falde 25-40 milimeter regn. Måske endda mere lokalt. Det er et ret vådt døgn, vi er i. Generelt er det med en pæn portion regn og byger, siger Lars Henriksen.

DMI har heller ikke nogle solskinshistorier at fortælle om i løbet af næste uge.

- Det er meget ustadig periode, vi har gang i i næste uge med byger og blæst vestfra. Det er efterårsvejr kan man sige og vi ligger på 15 til højst 18 grader, siger Lars Henriksen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx