Af Ritzau - 13/03-17 10:05

SKAT ude med riven: Mindst 500 Uber-chauffører har ikke betalt skatSKAT ude med riven: Mindst 500 Uber-chauffører har ikke betalt skat

Skat har sendt nye selvangivelser ud til 500 personer, der ikke har opgivet indtægter for Uber-kørsel.

storybild

(Billede: Simon Skipper)

Uber-chauffører får tilsyneladende svært ved at undgå at betale skat af deres indtægter.

Ifølge Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans har Skat nemlig sendt nye selvangivelser for 2014 og 2015 til 500 chauffører. Det sker som konsekvens af, at de ikke har angivet deres indtægter fra Uber for disse år.

Google sagsøger Uber for at stjæle førerløs bils teknologi
Google sagsøger Uber for at stjæle førerløs bils teknologi

Skat har ifølge en mail til Finans gennemgået lister fra kollegerne i Holland, hvor Ubers europæiske hovedkvarter befinder sig.

De indeholder navne og oplysninger på 1700 herboende Uber-chauffører, hvis selvangivelser Skat er begyndt at krydstjekke.

I den forbindelse har man så indtil videre valgt at efterregulere skatten for 500 personer. Arbejdet er endnu ikke færdigt.

Uber nægter at lade sig bremse af ny taxilov
Uber nægter at lade sig bremse af ny taxilov

De 500 personer risikerer ud over et skattesmæk også en bøde.

- Hvis reguleringen medfører en restskat over en vis størrelse, sendes sagerne efter en konkret vurdering over til en særlig enhed i Skat. Den vurderer, om man også får en bøde oven i de unddragne skattebeløb, skriver Skat i mailen til Finans.

Seks Uber-chauffører har allerede fået domme for ulovlig taxikørsel. Flere sager mod chauffører, som er blevet taget på fersk gerning af politiet, er på vej.

Uber-chauffør på deltid øjner skattefinte i ny taxilov
Uber-chauffør på deltid øjner skattefinte i ny taxilov

Samtidig har Skat videresendt den hollandske liste til politiet, som ifølge Fagbladet 3F vil sigte omkring 1500 personer for løbende at have kørt ulovlig taxakørsel.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx