Af Ritzau - 01/07-17 15:12

Seks anmeldelser om voldtægt på Roskilde FestivalSeks anmeldelser om voldtægt på Roskilde Festival

Færre deltagere på Roskilde Festival har mistet telefon, penge og andre ting i forhold til tidligere.

storybild

Det sociale og musikken dominerer også politiets indtryk af årets festival i Roskilde, hvor færre end tidligere blev bestjålet. (Billede: Scanpix/Ida Marie Odgaard/arkiv)

Seks tilfælde af voldtægt på Roskilde Festival efterforskes af politiet, som i øvrigt har registreret langt færre tyverier end i de foregående år.

"En rolig festival" er de ord, som politiet i en pressemeddelelse lørdag eftermiddag bruger om dette års store musikfest.

I 2016 var der fem anmeldelser om voldtægt, fremgår det af en statistik.

Og selv om der har været cirka 130 tilfælde af tyveri, er det billigt sluppet i forhold til de to foregående år, hvor der kom cirka 800 anmeldelser.

Nogle af gerningsmændene er det tilsyneladende lykkedes for politiet at få fat i. I hvert fald har en dommer varetægtsfængslet fem rumænske mænd for tyveri af 34 mobiltelefoner, tøj, et betalingskort og to rejsekort.

Derimod har betjentene noteret flere sager om euforiserende stoffer.

I alt er 20 personer blevet anholdt under festivaldagene, hvilket er færre end tidligere.

I år har ordensmagten været til stede på en anderledes og mere kontant måde.

Således har betjente bevæbnet med maskinpistoler været at se flere steder.

Det skyldes et ønske om at forebygge voldsomme angreb på tilfældige i stil med blodige begivenheder i London, Stockholm, Berlin og andre steder.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Chok i FC København: Stjernespiller...
bt.dk
FCK nåede det sidste tog sydpå: 'Det...
bt.dk
DMI advarer: Risiko for skybrud og...
bt.dk
Efter skræmmende fund: Nu har...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx