Af Ritzau - 28/04-17 14:10

Livløs dreng fra svømmebassin er stadig indlagtLivløs dreng fra svømmebassin er stadig indlagt

En SFO fra Rødby var onsdag i svømmehallen. En syvårig dreng blev midt på eftermiddagen fundet livløs.

storybild

En syvårig dreng er stadig indlagt på Rigshospitalet, efter at han onsdag blev fundet livløs på bunden af et svømmebassin i Rødby. (Billede: Free/Colourbox)

En syvårig dreng er stadig indlagt på Rigshospitalet, efter at han onsdag blev fundet livløs på bunden af et svømmebassin i Rødby.

Det oplyser politikommissær Casper Andersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis Sekretariat Syd i Næstved.

Drengen var i svømmehallen med sin SFO sammen med cirka 30 andre børn.

- Omkring klokken 15 (onsdag, red.) er tiden ved at være gået, og de voksne kalder børnene op. I samme øjeblik ser man, at der ligger en dreng livløs på bunden.

- Man ved ikke præcist, hvor længe han har ligget der, men kort forinden er han blevet set ved vandoverfladen, siger Casper Andersen.

En af de voksne fra SFO'en er uddannet livredder, og der bliver givet livreddende hjælp til drengen, mens man venter på ambulancen.

Drengen blev herefter fløjet til Rigshospitalet.

Casper Andersen kan ikke sige noget om drengens tilstand, men henviser til Rigshospitalet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx