Af - 19/11-13 20:20; Opdateret: 10/03-14 08:40

Valg-babe: Har fået mit politiske budskab udValg-babe: Har fået mit politiske budskab ud

Nikita Klæstrup, der er blevet kåret som valgets bedste babe, har brugt sin valgdag på at være valgtilforordnet.

storybild

(Billede: Privatfoto)

19-årige Nikita Klæstrup, der stiller op for De Konservative i Guldborgsund Kommune, har fået en del opmærksomhed efter, der er kommet topløse modelbilleder af hende frem, og hun er blevet udnævnt til valgets frækkeste kandidat. Til daglig går hun i 3.g.

LÆS OGSÅ: Med i boksen: Se de kendtes valgkort

Hvordan er din valgkamp gået?
Jeg synes, det er gået rigtig fint, og jeg har været meget i medierne. Det har selvfølgelig handlet meget om mit udseende, men jeg synes også, jeg har fået mit politiske budskab ud. Jeg har hele tiden forsøgt at dreje det over på politik.

Hvordan har du haft det i dag?

Jeg har været virkelig spændt. Både på hvordan det ville gå med valget, men også fordi, det var første gang, jeg skulle stemme. Jeg stemte selvfølgelig på mig selv, og jeg tror det er de færreste, der kan sige, at de stemte på sig selv første gang, de stemte ved et valg. Jeg håber virkelig, at jeg kommer ind, men hvis jeg ikke gør, går min stemme bare til de andre fra Konservative og jeg synes, vi har nogle gode kandidater.

Hvad har du lavet i dag?
Jeg har været valgtilforordnet, så jeg har brugt dagen på at guide andre til at stemme. Det har været rigtig hyggeligt at hilse på vælgerne. Der var en, der genkendte mig, fordi Folketidende havde skrevet om mig.

Hvis du er kommet ind i byrådet, hvad vil du så gøre som det første?
Hvis jeg kommer ind, vil jeg gå i gang med at forbedre folkeskolen og indføre niveauopdeling.

Hvad siger dine klassekammerater til, at du stiller op?
De synes, det er sjovt og spøjst. Mange af dem har lovet at stemme på mig og har delt opslag om det på Facebook. Der er en, der har sagt, at hun ikke vil stemme på mig, fordi hun ikke vil have, at valget bliver en skønhedskonkurrence.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx