Af Ritzau - 19/04-17 09:39; Opdateret: 19/04-17 18:58

Brand på Djursland koster en mand livetBrand på Djursland koster en mand livet

En mand omkom tidligt onsdag morgen, da et hus ved Knebel brændte ned.

storybild

En mand mistede tidligt onsdag morgen livet i en brand på Djursland. Den omkomne er ikke identificeret med sikkerhed, men politiet formoder, at der er tale om husets 44-årige beboer. Arkivfoto. (Billede: Free/Colourbox)

En mand mistede tidligt onsdag morgen livet i en brand på Brøsbjergvej ved Knebel på den sydlige del af Djursland.

Det oplyser Marianne Morgen fra Østjyllands Politi.

- Klokken 3.49 får vi en anmeldelse om en brand på Brøsbjergvej, og da brandvæsenet kommer derud, er branden så stor, at brandfolkene ikke kan gå ind på grund af nedstyrtningsfare, siger hun.

- Da branden bliver slukket, og man kan komme ind, finder man en død person.

Der var kun en enkelt person i det nedbrændte hus.

Onsdag aften oplyser vagtchefen ved Østjyllands Politi, at den omkomne ikke er identificeret med sikkerhed.

Politiet formoder dog, at der er tale om husets 44-årige beboer, og hans pårørende er blevet underrettet.

Årsagen til branden kendes endnu ikke.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx