Af - 21/03-14 14:45; Opdateret: 21/03-14 15:03

Antons allergi var et fængsel: Kunne ikke lege med vennerne udenforAntons allergi var et fængsel: Kunne ikke lege med vennerne udenfor

6-årige Anton Sindalsen led i årevis af voldsom græsallergi. Først da han fik den rette behandling, blev han et 'normalt' barn igen.

storybild

6-årige Anton Sindalsen led i årevis af voldsom græsallergi, hvor øjnene, som her, hævede op lige så snart han gik undefor. (Billede: Privatfoto - Camilla Sindalsen)

Anton kunne ikke være udenfor med de andre børn, når de legede på den lokale legeplads i Kokkedal nord for København. Her var hans mor nødt til at holde ham indendøre. Så langt væk som muligt for alt, hvad der havde med græs at gøre.

Sådan fortæller seks-årige Antons mor, Camilla Sindalsen.

Regeringen sjofler allergikere som venter årevis på behandling
Regeringen sjofler allergikere som venter årevis på behandling

Over for mx.dk understreger hun, hvordan græsallergien i årets lune måneder var et helvede for sønnen.

- Det startede allerede, da Anton gik i vuggestue. En dag ringede pædagogerne pludselig og sagde, at den var helt gal. Vi hentede ham og fik kørt ham til egen læge, fortæller 33-årige Camilla Sindalsen.

Lægen blev chokeret ved synet at Anton, som var voldsomt hævet under øjnene, rød af kløende udslæt og rigtig utilpas. Han sendte hurtigt mor og søn afsted til Hillerød Sygehus.

Folk venter i to år
Anton var heldig og blev med det samme undersøgt, så man kunne finde ud af, hvad han fejlede. Så heldig er der dog mange danskere, der ikke er.

Som metroxpress kan fortælle i dagens avis, fredag, lever regeringen ikke op den udredningsgaranti, som de indførte den 1. september 2013. Udredningsgarantien skal sikre, at patienter får stillet en diagnose inden for otte uger.

På seks ud af 20 danske sygehuse overholder man ikke tidsfristen, og på Aalborg Universitetshospital, som er det værste eksempel, må allergikere vente hele 100 uger på at blive undersøgt.

Folk med store næser er mere plaget af allergi
Folk med store næser er mere plaget af allergi

Hos Astma- og Allergi Danmark er man målløs og fortørnet over situationen:

- Det er jo fuldstændig absurd. 100 ugers ventetid. Vi kan ikke forstå det, lyder det fra vicedirektør i Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen, til metroxpress.

Ventetiden kan blandt andet forklares med, at der i øjeblikket kun findes 20 allergologer i Danmark. Specialet i allergi blev lukket ned i 2004, og derfor bliver området ikke prioriteret særligt højt. Noget, der får brynene til at løfte sig hos Astma-Allergi Danmark.

- Det er lidt spøjst, når allergi er blevet en folkesygdom i Danmark, siger Anne Holm Hansen, der vurderer, at mellem 1,3 til 1,5 millioner danskere er plaget af allergi.

Den rette behandling gjorde forskellen
I dag er Anton seks år og lever et helt 'normalt' liv, hvor han kan løbe rundt med vennerne udenfor og tage med far og mor på golfbanen om søndagen.

Mød pigen, der ikke kan tåle noget som helst
Mød pigen, der ikke kan tåle noget som helst

- Nu har Anton fået den rette behandling, og det var lige præcis det, der skulle til, siger Camilla Sindalsen, som fortæller, at Anton det første år nedkæmpede sin allergi med antihistaminer. Noget, som mange tusinde danskere også gør - uden reelt at vide, hvad de egentlig tager de små allergi-piller imod.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er salget af antihistamin i håndkøb næsten er tredoblet fra 1996 til 2010, og tallet forventes kun at stige.

For Anton forsvandt allergien, da han fik en såkaldt Grazax-behandling: En lille tablet, som skal tages hver dag i tre år.

- Herefter har han været fuldstændig allergifri, siger Camilla Sindalsen.

LÆS OGSÅ: 5-årig fik alvorlige udslæt efter lege-tatovering

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx