Af - 21/05-14 19:45

Tidligere Venstre-chef tiltalt for dokumentfalskTidligere Venstre-chef tiltalt for dokumentfalsk

En 52-årig tidligere chef hos Venstres hovedkontor i Søllerød står tiltalt for dokumentfalsk.

storybild

(Billede: Polfoto)

En 52-årig tidligere chef hos Venstres hovedkontor i Søllerød står tiltalt for dokumentfalsk ved at have forfalsket flere eksamenspapirer for at blive ansat i partiet.

Blandt andet har han forfalsket et eksamensbevis for en MBA-grad og ændret fagene på et andet fremgår det af et anklageskrift fra Nordsjællands Politi fra 3. januar 2014, som metroxpress har fået aktindsigt i.

Manden var ansat hos Venstre gennem flere år indtil sommeren 2012, hvor han blev afskediget for de falske dokumenter.

Ifølge anklageskriftet har den tidligere chef på “et ikke nærmere oplyst tidspunkt… gjort brug af tre falske dokumenter… som dokumentation for sine uddannelsesmæssige forhold i sit job.”

Ifølge mandens cv har han et imponerende baggrund ved en lang række af landets største virksomheder.

Der er ikke navneforbud i sagen, men fordi der ikke er faldet dom, har metroxpress valgt ikke at offentliggøre hans navn.

Metroxpress har forgæves forsøgt at få en kommentar fra den tiltalte og fra Venstres pressechef.​

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx