Af Ritzau - 10/01-17 10:09; Opdateret: 10/01-17 10:59

Politiet efterforsker seks dødsfald i Ulstrup som drabssagPolitiet efterforsker seks dødsfald i Ulstrup som drabssag

De seks personer, der mandag blevet fundet døde i Ulstrup, bliver tirsdag obduceret, oplyser politiet.

storybild

Politiet oplyser i en pressemeddelelse, at man efterforsker sagen om de seks lig i Ulstrup som en drabssag. (Billede: Scanpix/Bo Amstrup)

Østjyllands Politi oplyser tirsdag, at man efterforsker sagen om seks lig, der mandag blev fundet i et hus i Ulstrup, som en drabssag.

To voksne og deres fire børn blev mandag fundet døde. Politiet oplyser, at der er tale om de seks personers bopæl.

Det er fortsat usikkert, hvad der er op og ned i sagen, men undersøgelserne på stedet fortsætter tirsdag, hvor de seks vil blive obduceret.

- Vi efterforsker sagen som en drabssag, fordi vi har seks døde personer i et hus. Vi skal have klarlagt, under hvilke omstændigheder de har mistet livet, siger fungerende vicepolitiinspektør Anders Uhrskov til Ritzau.

Anders Uhrskov vil ikke gå mere i dybden med, hvorfor sagen efterforskes som en drabssag.

- Vi holder alle muligheder åbne for, hvad der kan være sket i det hus, siger han og tilføjer, at han ikke har nogle kommentarer til, om politiet forventer anholdelser.

Heller ikke de afdødes køn og alder vil politiet afsløre.

Men ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der tale om et ægtepar, en mand på 40 år, en hustru, og deres fire børn. Parret havde to piger på seks og seksten år og to drenge på tre og elleve år.

Hustruens alder vides ikke.

Anders Uhrskov understreger, at der er tale om en "meget omfattende efterforskning".

Formentlig vil der gå nogle dage, før man kan sige, hvad der er sket med familien.

Huset ligger i kvarteret Amstrup Bakker i Ulstrup sydvest for Randers.

Politiet fik ved middagstid mandag en anmeldelse om et mistænkeligt forhold på adressen.

Cirka fire timer senere udsendte politiet en pressemeddelelse om, at man havde fundet seks lig.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx