Af Ritzau - 04/04-17 21:22; Opdateret: 04/04-17 21:49

Unge narkobilister ødelægger mindesmærke i EsbjergUnge narkobilister ødelægger mindesmærke i Esbjerg

To mænd er sigtet for narkokørsel, efter at de i bil bragede ind i mindesmærke for faldne i Anden Verdenskrig.

storybild

To unge er sigtet for narkokørsel, efter at de tirsdag aften i Esbjerg bragede ind i et monument til ære for de faldne i Anden Verdenskrig. (Billede: Free)

To mænd på 18 og 22 år kan formentlig se frem til et større erstatningskrav, efter at de tirsdag aften pløjede et mindesmærke for faldne i Anden Verdenskrig ned i Esbjerg.

Mændene kørte ad Gravlundvej og fortsatte ind i Mindelunden.

- Her ender vejen blindt. Men de fortsætter ind over en græsplæne og ind i monumentet, siger vagtchef Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Han ved ikke, hvorfor mændene fortsatte hen over græsplænen, men gætter på, at de måske har troet, at de kunne skyde genvej.

Monumentet består af et bronzerelief flankeret af en stribe opretstående sten med navne indgraveret.

- Mange af stenene ligger knuste tilbage på stedet, fortæller vagtchefen.

Efter uheldet ville ingen af de to mænd fortælle politiet hvem af dem, der kørte bilen, så de er begge blevet anholdt og sigtet for narkokørsel.

En blodprøve skal nu fastslå, om de var påvirkede under kørslen.

Det nu ødelagte monument er opstillet på Fourfeldt gravlund. Det er ifølge hjemmesiden visitesbjerg.dk Skandinaviens største krigsgravfelt.

Her ligger 1150 allierede og tyske soldater og 151 tyske flygtninge fra Anden Verdenskrig begravet.

Monumentet er ifølge hjemmesiden udformet som en dør, der fører ind til gravens og Dødens stilhed.

Bronzerelieffet viser os Døden, der i skikkelse af en voksen mand lægger sin arm beskyttende og trøstende om den unge og blidt fører ham over tærsklen, der skiller mellem liv og død.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx