Af Ritzau - 04/05-17 19:29; Opdateret: 05/05-17 01:50

To personer er alvorligt kvæstet ved ulykke på motorvejTo personer er alvorligt kvæstet ved ulykke på motorvej

Fem biler var torsdag aften involveret i en ulykke på Helsingørmotorvejen, der var spærret i fire timer.

storybild

To personer kom alvorligt til skade, da fem biler var involveret i en trafikulykke på Helsingør-motorvejen. Arkivfoto. (Billede: Free/Colourbox.dk)

Fem biler var torsdag aften involveret i en trafikulykke på Helsingørmotorvejen ved Espergærde.

I forbindelse med ulykken er to personer kommet alvorligt til skade og bragt til Rigshospitalets Traumecenter. Politiet kan torsdag aften ikke oplyse nærmere om deres tilstand.

Yderligere tre personer er kommet til skade, oplyser Nordsjællands Politi. De fem tilskadekomne - fire mænd og en kvinde - er i alderen fra 25 til 67 år.

Ulykken skete på et vejstykke, lige før vejen bliver til motorvej. Her er kørebanerne adskilt af en spærreflade.

- En bilist kører sydpå mod motorvejen på spærrefladen. Da han opdager, at der kommer et autoværn, trækker han ind til højre, fortæller vagtchef Søren Bjørnestad fra Nordsjællands Politi.

Samtidig var en bilist ved at overhale indenom. Denne bilist forsøger at undvige og bremser kraftigt op.

- Det betyder, at bilen bliver ramt bagfra af en eller to biler, der ryger over i det nordgående spor og rammer flere biler, forklarer vagtchefen.

Ulykken skete kort før klokken 18, og betød at motorvejen i næsten fire timer var afspærret.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx