Af - 27/05-14 12:49; Opdateret: 27/05-14 13:08

Valgskandale: Ja og nej-stemmer byttet rundtValgskandale: Ja og nej-stemmer byttet rundt

En menneskelig fejl i indberetningen var skyld i, at et ja til patentdomstolen på et valgsted i Nordsjælland blev til et nej.

storybild

Ved en fejl blev et nej til et ja. (Billede: Polfoto)

Et klart ja til patentdomstolen blev forvandlet til et nej, da Lyngby-Taarbæk Kommune skulle indberette resultatet fra valgstedet på Taarbæk Skole.

- Der er sket en menneskelig fejl i indberetningen, oplyser Lyngby-Taarbæk Kommune til metroxpress.

Da valgresultatet blev gjort op, stod Taarbæk Skole for landets største nej-resultat: 76 procent sagde nej, og det var over ti procentpoint mere end det næstmest kristiske valgsted.

Resultatet har dog skabt undren - blandt andet på bloggen Open Knowledge Danmark - da det afviger markant fra de omkringliggende valgsteder, og da de EU-kritiske partier Dansk Folkeparti og Folkebevælgelsen om EU ikke fik gode valg på Taarbæk Skole.

Og nu har kommunen så bekræftet, at der er tale om en fejl: 76 procent stemte ja til patentdomstolen, mens 24 procent stemte nej.

En medarbejder er kommet til at indberette resultaterne omvendt. Fejlen blev opdaget af kommunen selv, da indberetningerne bliver udsat for en efterfølgende kontrol.

Af samme grund var fejlen også blevet opdaget, hvis resultatet havde været mindre markant, og fejlen derfor havde resulteret i en mindre forskel, oplyser Lyngby-Taarbæk Kommune.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx