Af Claus Bøge Jensen - 24/07-14 19:47

Sådan bekæmper du myrerne med ting fra køkkenetSådan bekæmper du myrerne med ting fra køkkenet

Rigtig mange danskere generes af de bittesmå leddyr i deres hjem. Men helt almindelige husholdningsingredienser kan holde dem ude.

storybild

Heldigvis er det de færreste, der har været udsat for, at myrerne er løbet af sted med et helt stykke brød. (Billede: Polfoto)

Det er lige nu myretid, og det lille dyr har en fantastisk evne til at komme frem overalt. Især steder, hvor man helst ikke vil have dem – indenfor husets fire vægge.

Problemet er dog til at blive løst, hvis man følger nogle simple husråd. Det betyder, at man man også helt kan undgå at bruge giftstoffer for at komme ens hovedpine med myrerne til livs.

Nasa sender 800 myrer ud i rummet
Nasa sender 800 myrer ud i rummet

En af de effektive måder for at komme af med dem skulle være at bruge lige dele af kartoffelmel og flormelis. Denne blanding skulle ganske enkelt være noget, som myrerne elsker, fordi det er sødt.

Det skal således bare strøes ud der, hvor de små insekter kommer op. Herefter tager de det med ned i tuen igen, hvor de så skulle æde sig selv ihjel, da de får forstoppelse.

Det næste gode tip, som du også hurtigt kan få lige ved hånden, er kogende vand. Helt simpelt skal det hældes direkte ned i myretuen, hvilket vil ødelægge boet og slå myrerne ihjel. Dette fortsætter man med, indtil myrerne har fundet andre steder at opholde sig eller simpelthen er døde.

Ville dræbe myrer med lighter og deodorant – satte ild til hus
Ville dræbe myrer med lighter og deodorant – satte ild til hus

Tredje gode gamle råd er gær, der blandes sammen med honning, sirup eller sukker. Det effektive våben skal bare tilsættes lidt vand og herefter placeres rundt omkring, hvor myrerne befinder sig. De vil efterfølgende begynde at tage det til sig, hvilket resultere i forstoppelse for de små dyr.

Kanel skulle efter sigende være det fjerde gode råd, hvis man bøvler med at holde myrerne ude fra sit hjem. Det får ganske enkelt myrerne til at trække sig, da de ikke bryder sig om det.

Når kaffen er brygget færdig, så vil det femte råd være at bruge kaffegrumsen og strø det langs husets sokkel. Denne behandling skal gentages flere gange, hvis man gerne vil være helt sikker på at få myrerne væk.

Dræbersnegle kan gå amok her til sommer
Dræbersnegle kan gå amok her til sommer

Hvis man skulle have nogle slurke tilbage i sin cola, der er gået hen og blevet doven, så vil det sjette husråd være at hælde colaen ned i selve myrertuen. De søde sager kan de bittesmå insekter nemlig ikke holde sig fra – dog med en undtagelse, nemlig colaen. Det bryder sig ganske enkelt ikke om det brune sukkervand.

Al håb er ikke ude endnu, hvis de ovenstående tiltag endnu ikke har fået bugt på myrerne. Et syvende tip lyder nemlig på, at eddike vil jage de små dyr væk. Det skal blot hældes ud ved de områder, hvor myrerne opholder sig, da de herefter vil holde sig på afstand.

I disse sommertider bliver grillkødet ofte krydret mig en masse krydderier. Et af de mere populære er hvidløg. Det er det bare ikke for de uvelkomne gæster. Derfor går det ottende råd på, at man skal presse noget hvidløg og gnide det ved de steder, hvor man ikke ønsker myrerne.

København har fået køkkenhave under vandet
København har fået køkkenhave under vandet

Det sidste og niende husråd er nærmest lige ved hånden. Salt. Dette middel skulle efter sigende holde myrerne væk, hvis man drysser det ud de steder, hvor de bittesmå insekter opholder sig.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx