Af - 21/03-14 10:34; Opdateret: 21/03-14 15:19

Fortvivlet familie: Torben savnet siden 2012Fortvivlet familie: Torben savnet siden 2012

Carsten Nyberg har ikke set sin bror, Torben, der har været meldt savnet i næsten to år. Nu vil familien bare have vished.

storybild

Har du set Torben Nyberg? Familien beder om hjælp. (Billede: privatfoto)

Ved du noget om sagen? Så kontakt os på mail eller SMS 1204(koster alm. sms-takst) skriv mx efterfulgt af besked

Hvert eneste år bliver adskillige danskere meldt savnet. Nogen familier er så heldige, at deres pårørende dukker op igen - andre er ikke så heldige.

Det værste må være den fortvivlelse, som det skaber for familiemedlemmerne, der ikke ved, om de nogensinde kommer til at se deres elskede igen.

Dem er 41-årige Carsten Nyberg en af. Han har ikke set sin bror Torben siden 27. september 2012, hvor han angiveligt bare gik ud af sin lejlighed, og er sporløst forsvundet.

- Jeg kan slet ikke forstå, at man bare kan forsvinde på den måde, siger Carsten til mx.dk.

Det er naturligvis en sag, der berører hele Carstens familie.

- Min mor på 74 år er rigtig ked af det og nervøs. Så det er da noget, der fylder meget for os alle, siger han.

Ved du noget om sagen? Så kontakt os på mail eller SMS 1204(koster alm. sms-takst) skriv mx efterfulgt af besked

Efterhånden er familien også nået til det punkt, hvor de ikke kan klare mere.

- Jeg vil hellere have at vide at han er død end at leve i uvished, siger Carsten, der selvfølgelig håber på, at han kommer til at se sin 47-årige storebror igen.

- Det kunne være han sidder derude og ikke ved, der er nogen, som leder efter ham. Jeg tænker også, at han står til en kæmpe skideballe hvis han stadig er derude og er ok.

Torben er både meldt savnet hos dansk politi og hos Interpol. Men der er dog ingen aktiv efterforskning, da det er lang tid siden, at der har været nye informationer i sagen:

- Han er ikke fundet endnu og baggrunden for, at vi har henvendt os til Interpol er, at nu er der gået noget tid og for at have den breddest mulige kreds af øjne på, så er de også sendt den vej rundt, siger Jesper Henningsen Politianklager hos Københavns Politi.

Torben Nyberg er omkring 1,80 meter høj og normal af bygning.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx