Af - 13/04-17 10:17; Opdateret: 13/04-17 10:27

Søren var en af Danmarks mest forhadte mænd: 'Hitler trykkede mig i hånden'Søren var en af Danmarks mest forhadte mænd: 'Hitler trykkede mig i hånden'

Helligholdte filmoptagelser af Søren Kam, der dræbte BT-redaktøren Carl Henrik Clemmesen, er dukket op til overfladen.

storybild

- Jeg må ærligt indrømme, at selvfølgelig var det en stor oplevelse for mig at stå over for den største mand i Europa.«

I en mørk bil er en af Danmarks mest forhadte mænd filmet, mens han fortæller om sit møde med Adolf Hitler i Berlin. Mørket og den skæve kameravinkel betyder, at man kun lige kan ane omridset af SS-officeren Søren Kams ansigt, mens han fortæller om turen til Berlin, hvor han modtager et jernkorsets ridderkors for sin indsats ved fronten.

LÆS OGSÅ: Beviser mod dansk nazist er forsvundet fra Statens Arkiver

- Hitler trykkede mig i hånden og kiggede på mig, og vi sagde et par ord,« fortæller han om mødet med 'Der Führer.'

Klippet er 15 år gammel og en del af seks timers video med Søren Kam, som den tidligere SS-officers nære ven fik lov at optage på en rejse sammen gennem de bayerske alper og over grænsen til Østrig.

Dokumentaristen Ole Retsbo var den første, der fik adgang til videooptagelserne, og de er knap to år efter Søren Kams død, end del af DR-dokumentaren 'Nazisten, der aldrig fortrød’, som blev sendt onsdag aften på DR K.

- Optagelserne var ikke beregnet til offentliggørelse, så han fortæller fuldstændigt ufiltreret om sit liv. Det er jo meget usædvanligt. Du føler virkelig, at du bliver klogere på, hvad han er for et menneske, siger Ole Retsbo til dr.dk.

LÆS OGSÅ: SS-sygehjælper fra Auschwitz er for svag til retssag

Søren Kam var mistænkt for at deltage i drabet på BTs tidligere chefredaktør Carl Henrik Clemmensen i 1943. Som hans tyske gloser i videoklippene også antyder, bosatte Søren Kam sig efter krigen i Tyskland, og der blev indledt en retssag mod ham, men den blev opgivet på grund af manglende beviser.

Danmark krævede i flere omgange Søren Kam udleveret, men det blev aldrig imødekommet af de tyske myndigheder.

LÆS OGSÅ: Udenlandske medier håner Danmark: Løkke fremstilles som nazist

Kam hævdede selv, at han ikke havde affyret det dræbende skud mod Clemmensen, men først skudt mod ofret, da denne allerede var dræbt, angiveligt som et udslag af en form for gruppepres.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx