Af Lars Dinesen - 22/09-14 16:45

Advokat: Dom for terrorstøtte til PKK vil støde danskerneAdvokat: Dom for terrorstøtte til PKK vil støde danskerne

Den påståede hovedmand i straffesagen om millionstøtte til PKK var i god tro, siger hans forsvarer i byretten

storybild

(Billede: Polfoto/MORTENSEN JESPER)

Det vil virke stødende på befolkningen, hvis en gruppe kurdiske mænd findes skyldige i at have støttet PKK ved at have indsamlet millioner af kroner til organisationen.

Det hævder en af de tiltaltes forsvarere mandag i Københavns Byret.

Her kredser mændenes forsvarere om Danmarks og andre landes aktuelle engagement i kampen mod Islamisk Stat (IS) i Syrien og Nordirak.

PKK er kraftigt involveret i de hårde opgør mod jihadisterne, nævner blandt andre advokat Thorkild Høyer:

- Det vil være stødende for den almindelige befolkning, hvis de skal læse en overskrift om, at 10 kurdiske mænd dømmes for at støtte terror ved at indsamle penge til en kurdisk tv-station, siger Thorkild Høyer.

Forsvarer: Terror-anklage mod kurdere må falde
Forsvarer: Terror-anklage mod kurdere må falde

- Og at de så samtidig kan læse, at kurdiske styrker - med støtte af Danmark - er involveret i direkte kampe mod Islamisk Stat, siger han.

Advokaten forsvarer en 52-årig mand, som ifølge anklagemyndigheden har haft en central rolle.

Hele 140 millioner kroner skal han have formidlet til PKK - især via overførsler til tv-stationen Roj TV. Dertil kommer indsamling af fire millioner årligt i fire år.

- Han har gjort meget mindre, end Danmark i alliance med andre lande lige nu gør, lyder det fra advokat Høyer.

Khader: Trods frygten og deltag i demo mod IS
Khader: Trods frygten og deltag i demo mod IS

På grund af den nye voldsomme konflikt med IS vil PKK blive fjernet fra terrorlisterne, forudser han.

Den 52-årige er blandt de mænd, der hos grønthandlere, pizzeriaejere og andre landet over har indsamlet penge til blandt andet tv-stationen Roj TV.

Britisk terrortrussel hæves til næsthøjeste niveau
Britisk terrortrussel hæves til næsthøjeste niveau

- Han har samlet ind i god tro, siger Thorkild Høyer og henviser til, at det foregik, før tv-stationen blev dømt for at være organ for PKK.

Talrige gange har den tiltalte, der i Tyrkiet ifølge sin forsvarer har været udsat for tortur, proppet kuverter med kontanter i Danske Banks døgnboks. Det viser overvågningsbilleder, som anklagerne har vist byretten.

Borgmester vil kigge på om Københavnerne har givet penge til sharia-støtte
Borgmester vil kigge på om Københavnerne har givet penge til sharia-støtte

Manden afviser at være med i PKK. Og han optræder ikke på de møder og telefonsamtaler, som politiet har aflyttet.

Forsvarerne fortsætter tirsdag og onsdag med deres afsluttende indlæg, før nævninger og dommere trækker sig tilbage for at votere.

LÆS OGSÅ: Islamisk Stat planlagde terror mod Carlsberg

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Donald Trump i smutter: Kom til at...
bt.dk
Yahya Hassan afbryder live-tv under...
bt.dk
Kent Nielsen anede ikke, at han ville...
bt.dk
Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx