Af Silla Bakalus - 10/07-17 13:08

Efter mordanklager og 18 års skilsmissestrid: Dansk skønhedsdronning kæmper med stort underskudEfter mordanklager og 18 års skilsmissestrid: Dansk skønhedsdronning kæmper med stort underskud

Selv om skønhedsdronningen Heidi Sommer sidste år kunne sætte et punktum i en spektakulær skilsmissestrid med sin eksmand, er hendes problemer dog langt fra slut. Pengene fosser nemlig ud af hendes fynske gods, som var omdrejningspunkt i striden. Det viser det seneste regnskab.

storybild

Heidi Sommer i sine yngre dage. (Billede: NF)

Beskyldninger om mordforsøg, kidnapning og en kamp om millioner. Det var en dramatisk skilsmissekamp mellem skønhedsdronningen Heidi Sommer og hendes eksmand, landmanden og opfinderen, Jens Dinesen, der sidste år blev sat en stopper for, da Højesteret afsagde dom og dømte Jens Dinesen til at tilbagebetale Heidi Sommer et beløb på 6,7 millioner kroner samt procesrenter tilbage fra 3. juli 2006. Beløbet blev tilkendt som er erstatning for, at Jens Dinesen uberettiget efter skilsmissen snuppede et af parrets godser, Bjørnemose Gods, der egentlig var tilfaldet Heidi Sommer, og drev det som sit eget.

Men selv om Heidi Sommer fik sit gods tilbage, er det tilsyneladende ikke den rene lykke. Godset har nemlig genereret et stort underskud, viser det seneste regnskab for Bjørnemose Aps.

Hele 850.000 kroner lød underskuddet på i 2016 – og det på trods af, at Landsretten havde dømt Jens Dinesen til at tilbagebetale 13,8 mio. kroner til Heidi Sommer for den periode, han uretmæssigt havde besluttet at råde over slottet.

Til Ekstra Bladet fortæller den kendte kosmetik- og skønhedsdronning, at hun bestemt ikke tilfreds med underskuddet.

'Regnskabet er konservativt aflagt, og uden de i 2016 værende ekstraordinære omkostninger og renter af mellemregninger så havde der været i lille plus. Når det er sagt, er det naturligvis ikke tilfredsstillende, men det er, som de fleste ved, ikke nemt i dag at drive landbrug. Der er dog en stor herlighedsværdi knyttet til godset,' skriver hun i en mail til Ekstra Bladet.

Den lange strid mellem Heidi Sommer og Jens Dinesen begyndte i 1998, hvor parret blev skilt efter syv års ægteskab. Inden da var parret ’lykkelig gift, har Heidi Sommer tidligere fortalt til BT.

Men noget gik helt galt ved skilsmissen mellem Jens Dinesen, der havde tjent en del penge på at opfinde et apparat til måling af vandindhold i korn, og Heidi Sommer, der havde opbygget en kæde af skønhedsskoler, som siden har gjort hende velhavende og Danmarksberømt.

Parret blev uenige om, hvordan værdierne skulle deles mellem dem, og det førte til en meget opsigtsvækkende kamp mellem de to parter, Bjørnemose Gods, blev omdrejningspunkt.

Kort efter skilsmissen i 1998 gik det så galt, at Jens Dinesen endte med at blive kidnappet af Heidi Sommers advokat, Jens Sejerøe-Olsen. Jens Dinesen blev bundet på hænder og fødder og smidt ind bag i sin egen varevogn, hvorefter Jens Sejerøe-Olsen kørte rundt med den bagbundne millionær, indtil det lykkedes Jens Dinesen at slippe fri.

Advokaten fik efterfølgende et års fængsel for bortførelse og vold. Men kampen mellem Heidi Sommer og Jens Dinesen fortsatte de følgende år.

Tilbage i 2001 blev Jens Dinesen dømt til at betale Heidi Sommer 100.000 kroner for at have beskyldt hende for mordforsøg. Det vurderede dommeren var en ærekrænkende udtalelse.

Siden skilsmissen fra Jens Dinesen har Heidi Sommer i mange år dannet par med erhvervsmanden Ole Abildgaard.

Hun bor i dag på Rosenskjold Slot på Vestfyn, som hun byggede med Jens Dinesen, og hun har i flere år ønsket at afhænde Bjørnemose Gods. Men selv om prisen er blevet sat ned fra 55 millioner kroner til 35 millioner kroner, så har ingen køber endnu bidt på.

Heidi Sommer udtalte til BT i 2016, at hun var glad for, at der var blevet sat et endeligt punktum i sagen:

»Det er et endegyldigt punktum, og det er en god ting. Det kan jeg kun byde velkommen. Nu har sagen jo kørt i 18 år, og det havde nok slået mange ihjel, hvis man skulle vente i så mange år med at få en sag afgjort. Det er et lidt tungt system, må man sige,« lød det fra Sommer, der tilbage i 2007 solgte sit kosmetologimperium.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

11-årig fundet bevidstløs i park: Mor...
bt.dk
Kæmpe Hollywood-stjerne har ikke set...
bt.dk
Statskassen lænset for milliarder: Nu...
bt.dk
Ny forskning: Derfor må du IKKE sove...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx