Ingen lyttede: Kræftsyg toårig tvunget til at sulteIngen lyttede: Kræftsyg toårig tvunget til at sulte

For et år siden klagede Michael Schiøth over, at hans dengang toårige søn var tvunget til at faste i op til et døgn forud for tre ud af fire kemobehandlinger. Klagen blev aldrig besvaret.

storybild

(Billede: Cathrine Gildum Wetlesen )

Det er ikke nyt for Rigshospitalets ledelse, at kræftsyge børn tvinges til at faste i mere end et døgn før de skal have kræftbehandling.

Den 5. februar sidste år indleverede psykolog Michael Schiøth nemlig en skriftelig klage over, at hans dengang toårige søn, Karl, tre ud af fire gange måtte faste langt flere end de påkrævede seks timer forud for sine ugentlige behandlinger for leukæmi i bedøvelse.

I et enkelt tilfælde fastede sønnen helt op til et døgn.

Riget om sultende kræftbørn: Vi skal blive bedre
Riget om sultende kræftbørn: Vi skal blive bedre

Klagen blev der imidlertid ikke reageret på.

»Vi hørte aldrig noget om klagen. Vi fik nogle tilfældige mundtlige hensigtserklæringer om, at det skulle blive bedre, men aldrig noget reelt svar,« fortæller Michael Schiøth, der siden opgav at trænge igennem.

Gav op til sidst
»Når man ikke får svar på sin klage, holder man jo op med at klage. Det synes nytteløst, for det er jo ledelsesmæssige beslutninger, der gør, at de ikke må få mad, mens de venter,« siger han og forklarer, hvordan de kræftsyge børn bliver sat på standby.

»Vores børn fungerer som buffere i hele systemet. Det betyder, at selv om lægerne ved, at børnene måske først har planlagt tid til om eftermiddagen, så må børnene alligevel hverken få morgenmad eller frokost for det tilfælde, at der alligevel skulle opstå en ledig tid i anæstesien,« siger han og efterlyser et bedre system.

Kræftsyge småbørn tvinges til at sulte på ubestemt tid
Kræftsyge småbørn tvinges til at sulte på ubestemt tid

Efter at metroxpress i går dokumenterede problemet, lød det fra Kaare Lundstrøm, overlæge på børneafdelingen på Rigshospitalet, til Politiken:

»Det er godt, at forældrene gør opmærksom på det her.«

Han forsikrede om, at man nu vil forsøge at løse problemet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx