07/07-17 04:33

Danskere på ferie advares mod at tage planter med hjemDanskere på ferie advares mod at tage planter med hjem

København. En lille krydderurt eller en stikling fra en eksotisk blomst. Danske rejsende kan nemt blive fristet til at tage planter med hjem fra andre lande.

storybild

Men det bliver de nu advaret kraftigt imod.

Det skete torsdag i Københavns Lufthavn, hvor kittelklædte mænd bevæbnet med udstoppede biller forsøgte at advare danskerne om at proppe en plante i bagagen.

Initiativet er en del af Landbrugs- og Fiskeristyrelsens kampagne "Biller i Bagagen". Her er målet at fortælle danskerne om farerne ved at tage planter med hjem til haven, når man har været ude at rejse.

Det fortæller enhedschef Kristine Riskær.

- Vi vil give dem et råd med på vejen, hvis de har lyst til at tage planter, stiklinger eller den slags med hjem fra deres ferie, siger hun.

Rådet er i al sin enkelhed: Lad være.

Styrelsen laver sammen med Skat løbende stikprøver i landets lufthavne. Det førte sidste år til 62 sager, hvor rejsende blev stoppet med planter i kufferten.

Og det kan ifølge Kristine Riskær have store konsekvenser for naturen i Danmark, hvis det lykkes at få en plante placeret i haven.

- Du kan jo ikke nødvendigvis se på en plante, om den er syg eller ikke syg, siger hun.

- Og der kan jo både være virus, bakterier, små biller og insekter på planten, og som faktisk kan etablere sig i den danske natur.

På den måde risikerer turisten med de grønne fingre at bringe skadelige insekter og plantesygdomme med sig tilbage til landet.

Hun forklarer, at det vil være som at bringe de forhadte dræbersnegle med sig hjem - bare værre.

Og det behøver ikke kun at være eksotiske planter fra fjerne egne, der rummer farer for Danmarks natur.

- Det er heller ikke nødvendigvis særligt klogt at tage en timianplante fra Italien med hjem, for selv om vi er i EU, kan der også være sygdomme, fortæller Kristine Riskær.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lauritz.com har i årevis solgt...
bt.dk
Jobcenter har sendt gigtramte Kim i...
bt.dk
Nu afsløres kronprins Frederiks...
bt.dk
Kronprins Frederik tog røven på...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx