Af - 09/03-17 11:40; Opdateret: 09/03-17 15:34

Fotoserie af danskere med modermærker hitter i udlandetFotoserie af danskere med modermærker hitter i udlandet

Ser du mennesket eller mærket? Fotokunstners billeder af danskere med modermærker har pludselig fået stor opmærksomhed i udlandet.

Bildstrecke im Grossformat »

De kan dække store dele af kroppen. Nogle strækker sig op ad halsen, andre breder sig over næseryggen. De går aldrig væk, og typisk bliver de gradvist mere markante med alderen.

Den danske fotokunstner Linda Hansen har gennem halvandet år rettet kameralinsen mod kvinder, mænd og børn, der alle har det tilfælles, at de er født med et synligt modermærke på halsen eller i ansigtet.

Nogle af modermærkerne dækker et stort område, andre er blot er par millimeter brede.

Linda Hansens ambition med billedeserien Naevus Flammeus er, at få folk til at tænke over, hvor ofte vi egentlig dømmer andre på deres udseende i stedet for at lægge mærke til personen bag.

Foto: Linda Hansen

Og nu, næsten et år efter, at hun udgav sin fotobog, har udlandet pludselig fået øjnene op for hendes portrætter af danskere med modermærker.

Det er gået helt amok, det er virkelig sindssygt. Det sjove er jo, at bogen udkom i april sidste år, men efter, at det amerikanske medie Feature Shoot har skrevet om billederne, har det bare bredt sig, siger Linda Hansen.

Hun forklarer, at store medier både fra Tyskland og Japan nu har kontaktet hende, fordi de gerne vil skrive om portrætterne, og britiske Daily Mail har også vist deres begejstring for billederne.

Foto: Linda Hansen

Nu håber Linda Hansen så på, at den pludselige opmærksomhed fra udlandet, kan være med til at sprede budskabet endnu mere.

Hun vil med portrætterne gerne udfordre det ofte negative blik, som mange møder personer med modermærker med, fordi de ser anderledes ud.

- Vi tillægger helt automatisk hinanden nogle værdier, fordi vi er påvirket af medier og skønhedsidealer for, hvordan man skal se ud, forklarer Linda Hansen og fortsætter:

- Jeg har lavet portrætterne, fordi jeg vil se, hvor længe folk skal kigge på personenerne, før de ikke lægger mærke til modermærkerne, men i stedet alle de andre ting, som er en del af dem. Det er mennesket, der er det vigtige og ikke det ydre, hvilket er hele budskabet bag billedserien, siger hun.

Foto: Linda Hansen

Foto: Linda Hansen

Foto: Linda Hansen

Foto: Linda Hansen

Foto: Linda Hansen

Foto: Linda Hansen

Foto: Linda Hansen

Foto: Linda Hansen

Foto: Linda Hansen

Foto: Linda Hansen

Foto: Linda Hansen


Du kan blandt andet købe Linda Hansens bog Naevus Flammeus hos Arnold Busck, Politikens Boghal og på Louisiana.


LÆS OGSÅ: Fotoserie: Sådan ser kvinder ud når de får orgasme

LÆS OGSÅ: Sexet billedserie vækker opsigt: Her giver kendte mænd oralsex

LÆS OGSÅ: Boghandlere sender Gyldne Laurbær til Merete Pryds Helle

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx