Af Laura Rode Nygaard - 27/07-17 11:20

51-årig dræbt under slagsmål: Nu har hans tre døtre skrevet rørende brev til den sigtede51-årig dræbt under slagsmål: Nu har hans tre døtre skrevet rørende brev til den sigtede

"Det ville vores far have ønsket".

storybild

ARKIVFOTO. (Billede: Nikolai Linares)

Det var ikke meningen, at et håndgemæng mellem to venner skulle ende med drab. Det kom frem i Retten i Holbæk tirsdag, hvor en hulkende og rystende 50-årig mand stod tiltalt for at have forårsaget sin 51-årige vens død på Vig Festival 8. juli.

Samtidig forsvarede afdødes datter, som er kærester med den tiltaltes søn, sin svigerfar i et rørende brev, som hun havde skrevet sammen med sine to søstre, skriver sn.dk, som var til stede i Retten.

BT har tidligere beskrevet, hvordan de to mænd, som kendte hinanden og havde arbejdet sammen, var taget på Vig Festival sammen i juli. Her udviklede et skænderi sig fysisk, og den 50-årige tildelte den 51-årige et hårdt slag i hovedet, hvorved der opstod en så alvorlig skade i form af hjerneblødning på undersiden af hjernen, at han blev indlagt i kunstig koma og senere afgik ved døden søndag kort før middag - uden at være kommet til bevidsthed.

Den 50-årige sad tirsdag på anklagebænken sigtet efter den milde voldsparagraf og har fra begyndelsen erkendt sig skyldig i 'simpel vold', og i Retten argumenterede hans forsvarer Anders Shønnemann for, at hans klient skulle løslades, da der ikke længere var et hensyn at tage til retshåndhævelsen - hverken blandt de pårørende eller offentligheden, skriver sn.dk.

»De nærmeste (til afdøde, red.) har klart tilkendegivet, at der ikke er noget retsretfærdighedshensyn at tage, tværtimod,« sagde han og henviste til et rørende brev, som afdødes tre døtre havde skrevet til deres fars ven og drabsmand.

'Det er forfærdeligt, det der er sket. Men du skal ikke have dårlig samvittighed ... Det var ikke din hensigt og du er 100 procent tilgivet for alt. Husk det ... Vi håber, at se dig til begravelsen. Det ville vores far have ønsket ... Vi holder sammen i det her,' skrev pigerne ifølge avisen.

En af døtrene er desuden kærester med sønnen til den tiltalte 50-årige, som tildelte hendes far det dødelige slag.

Den 50-årige var ifølge sn.dk dybt berørt af sagen, og retsmødet var ikke mange minutter gammelt, før han brød sammen i gråd.

»Jeg er så ufattelig ulykkelig over det, der er sket ... Det er et banalt skænderi, der udvikler sig til denne situation. Jeg sover ikke om natten,« fortalte den sigtede ifølge sn.dk.

Dagens retsmøde endte med, at dommer Anette Rahr Codam løslod den sigtede, men eftersom afgørelsen blev kæret til Landsretten, skal han afvente resultatet derfra.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mand druknede under badetur - ven...
bt.dk
Astrups Lørdagsbrok: Stop det...
bt.dk
Lille barns svar i skoleopgave går...
bt.dk
Skuespiller venter barn med sin...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx