Af - 17/09-13 09:26

Vollsmose: Mindst  20 personer kastede sten mod politietVollsmose: Mindst 20 personer kastede sten mod politiet

Fyns politi blev mødt med kasteskyts, da de rykkede ud til ballademagere i Vollsmose

storybild

(Billede: Polfoto)

Det er desværre ikke usædvanligt at politiet bliver mødt med voldelig adfærd i Vollsmose ved Odense.

Bare i sidste uge måtte politiet bede brandmænd om at blive hjemme i stedet for at rykke til området for at slukke en brændende knallert.

Det skyldtes frygt for at blive mødt med stenkast.

Læs også: Bange for stenkast i Vollsmose: Knallert brændte ud

Og netop regnende sten var det, politiet blev udsat for i går aftes.

Om formiddagen jagtede politiet en ung mand i sin bil.

Han flygtede først fra politiet i bil, siden til fods og til sidst på knallert.

Da han blev anholdt, blev to andre mænd også taget med på stationen, fordi de forstyrrede politiets arbejde.

- Efter det var der en dårlig stemning derude, fortæller vagtchef Kenneth Taanquist, Fyns Politi til fyens.dk

Omkring klokken 22 havde 20 maskerede mennesker forsamlet sig i området. De smadrede biler og lamper i lygtepæle og samlede kasteskyts sammen.

Politiet rykkede talstærkt ud til ballademagerne, som i mellemtiden havde fået selskab af endnu flere, så der var omkring 30 personer i alt.

De kastede sten efter politiet, men det lykkedes betjentene at få dem skubbet væk. Ingen blev dog anholdt.

- Vi kunne ikke få nogen vidneudsagn og vi havde svært ved at bevise, hvem der havde gjort hvad. Det efterforsker vi videre på, men i første omgang fik vi genoprettet ro og orden, siger vagtchefen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx