Af - 02/09-13 15:17

NU skal du betale for at være Danske Bank-kundeNU skal du betale for at være Danske Bank-kunde

Det længe ventede og forhadte kundeprogram trådte i går i kraft.

storybild

Det kritiserede kundeprogram fra Danske Bank trådte i kraft i går. (Billede: Polfoto)

Danske Bank har i lang tid fået på puklen for deres nye kundeprogram, som kræver abonnementsbetaling.

Det uhyre kritiserede program trådte i går endegyldigt i kraft, hvilket nu betyder, at hvis man er Danske Bank-kunde, skal man betale op til 120 kroner i kvartalet, hvis ikke man er storkunde.

Da Danske Bank i januar introducerede nyheden om den ekstra betaling skabte det ramaskrig fra alle leder og kanter.

I den efterfølgende tid har mindst 40.000 kunder derfor forladt banken, men tallet forventes væsentligt større.

Tallet er nemlig kun for årets seks første måneder, hvilket betyder, at kunder, som har forladt banken i juli og august, ikke er talt med.

Det tal vil først blive offentliggjort af banken i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal 31. oktober.

Hos Danske Bank er man trods den massive kritik tilfreds med modtagelsen af kundeprogrammet.

- Vi kan se, at vores kunder har taget godt imod det nye kundeprogram. Indtil videre er knap 900.000 kunder tilmeldt, og der kommer nye kunder til hver dag. Det betragter vi som tilfredsstillende, og det understreger, at kunderne ser fordele i at samle deres bankforretninger ét sted, siger Thomas Mitchell, chef for Personal Banking Danmark til mx.dk.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx