31/05-14 11:38

Kommentator: De næste 48 timer er afgørende for LøkkeKommentator: De næste 48 timer er afgørende for Løkke

Løkke-kritikerne har fået en markant Venstreprofil med sig. Jens Rohde kan få flere til at melde sig på banen

storybild

(Billede: Polfoto)

Lars Løkke Rasmussen (V) bør bruge weekenden til at overveje sin fremtid som formand og statsministerkandidat for Venstre. Det mener politisk kommentator Hans Engell, efter Venstre-medlem af EU-Parlamentet Jens Rohde kræver, at Løkke trækker sig som partiformand.

- De næste 48 timer bliver helt afgørende for Løkke. Med to forretningsudvalgsmedlemmer, Rohde og truslen om, at også et antal folketingsmedlemmer muligvis kommer på banen med, at de ikke kan støtte ham, ser det vanskeligt ud for Løkke, siger Hans Engell.

Løkke citerer berømt forfatter: Giv aldrig op
Løkke citerer berømt forfatter: Giv aldrig op

- Jeg mener ikke, Løkke har tabt endnu. Men han er i løbet af weekenden nødt til at gøre op, om han mener, han kan stå det her igennem, siger han.

Lars Løkke har indkaldt til hovedbestyrelsesmøde på tirsdag. Og her er det vigtigt, at Løkke får flertallet med sig. Men det er ikke nok, hvis hans fremtid som formand skal sikres efter de mange skriverier om blandt andet bilag, tøjforbrug og partistøtte.

Jens Rohde kræver Lars Løkkes afgang
Jens Rohde kræver Lars Løkkes afgang

- Det er ikke nok at overbevise 75 procent af hovedbestyrelsen, hvis de sidste 25 procent er dybt kritiske og frem mod et folketingsvalg vil give Løkke skyldes for faldende opbakning, siger Hans Engell.

- Men ved jo af erfaring, at der er intet der koster dyrere på meningsmålingerne end konstant uro. Løkke vil sige, at de sidste 25 procent skal være klar til at love ham arbejdsro. Er de ikke det, så er han ikke klar til at køre videre, siger kommentatoren.

Venstres hovedbestyrelse splittet før skæbnemøde
Venstres hovedbestyrelse splittet før skæbnemøde

Lige nu arbejdes der på begge fronter - for og mod Løkke. Hans Engell peger dog på, at Jens Rohdes udfald mod sin formand i Viborg Stifts Folkeblad lørdag er payback time:

- Det er en tak for sidst, fordi Løkke om nogen bidrog til, at Rohde ikke blev spidskandidat til EU Parlamentsvalget. Og der er ingen tvivl om, at han har været bitter over dels at blive vraget som spidskandidat, dels at Løkke ikke har draget ham ind i sin inderkreds, siger Engell.

- Men det afspejler jo også, at der virkelig er ved at komme en mobilisering mod Løkke, siger han.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx