Af - 24/09-13 16:19

Sådan beskytter du dig selv mod terrorSådan beskytter du dig selv mod terror

Terroreksperter advarer nu mod, at Danmark kan blive det næste mål efter gidseldramaet i Kenya. Men ifølge, Politiets efterretningstjeneste, PET kan vi godt selv gøre noget, for at forsvare os.

storybild

- Terroristerne er i gang med at internationalisere deres kampe, og næste gang kan ligeså godt blive i Vesten, advarer terrorforskeren Magnus Ranstorp. (Billede: Polfoto)

Hvis din arbejdsplads ligger i et befærdet område eller tæt på et sted, der kunne være et oplagt mål for en terrorhandling, kan du bidrage til sikkerheden ved at holde øje med, hvad der foregår omkring dig.

- Risikoen for at blive ramt af terror i Danmark er fortsat meget begrænset.
Men vi kan omvendt ikke se bort fra, at der er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Kollektive transportmidler, hoteller, indkøbscentre og offentlige pladser kan være i terroristernes fokus, da de er let tilgængelige mål, hvor mange er tæt samlet, siger afdelingschef i PET Anja Dalgaard Andersen til HK Statbladet.

Når noget ikke er helt, som det plejer, studser de fleste over det siger Anja Dalgaard Andersen, som i den situation anbefaler:

- Hvis du ser en person, der er i gang med at fotografere en bygnings konstruktion, nødudgange og lignende meget ihærdigt, og det ikke ligner en almindelig turist, så forsøg at få det afklaret.

Gå hen til personen og spørg høfligt, hvad personen laver. I de fleste tilfælde er der en fornuftig forklaring.

Men hvis personen reagerer nervøst, undvigende og aggressivt, så kan der være grund til at anmelde, hvad du har set.

- Men hvis noget farligt er ved at ske, skal man selvfølgelig ikke blande sig, men alarmere myndighederne og så bringe sig selv og andre bort fra farezonen, siger Anja Dalgaard Andersen, PET.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx