Af - 05/01-15 20:23; Opdateret: 05/01-15 22:41

Brand på plejecenter: 65-årig kvinde afgået ved dødenBrand på plejecenter: 65-årig kvinde afgået ved døden

Brand brudt ud på plejehjem.

Klokken 17.45 i dag udbrød der brand i Pårup Plejecenter på Fyn. Og nu, godt fem timer senere er en 65-årig forbrændt kvinde død. Det oplyser Fyns Politi.

Branden var opstået på et af plejecentrenes mange værelser, og er nu slukket.

I forbindelse med branden blev seks kørt på skadestuen, en var svært tilskadekommen, tre var lettere tilskadekomne og to brandmænd var lagt til observation for røgforgiftning.

Fyns Politi oplyste, at branden var opstået på et værelse på centret.

Og det er værelsets beboer, 65-årige kvinde, der efter indlæggelse på Odense Universitets Hospital med alvorlige brandskader nu er afgået ved døden.

De øvrige beboere på henholdvis 67, 70 og 72 år er sendt hjem fra skadestuen efter endt observation.

Det samme er de to brandmænd, der ellers var blevet undersøgt for røgforgiftning.

Fyns Politi oplyser at årsagen til branden endnu er ukendt, men vil blive efterforsket af brandteknikere.

De oplyser desuden at beboerne på den brændte afdeling vil blive genhuset andre steder på centret.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx