Af - 13/05-14 12:16; Opdateret: 14/05-14 13:45

Se svindlerkortet: Borger snød for 1,1 mio. kr.Se svindlerkortet: Borger snød for 1,1 mio. kr.

Metroxpress har samlet 10 af de største svindelsager fra 2013 fra flere af landets største kommuner.

Klik på kortet og se de største svindelsager fra en række af landets største kommuner.

Der bliver hvert år snydt med alt fra kontanthjælp til boligsikring for et ukendt milliardbeløb i Danmark, og landets kommuner drukner i sager om socialt bedrageri.

Det er i høj grad anonyme anmeldelser, der leder kommunernes kontrolgruppe på sporet af kontanthjælpsmodtagere med arbejde eller selvstændige på sygedagpenge.

Det var også et anonymt tip, der i 2013 førte Frederiksberg Kommune frem til en borger, der gennem en årrække havde svindlet sig til 1,1 mio. kr. i højere sociale ydelser, end personen var berettiget til.

- Der er desværre eksempler på, at nogle forsøger at udnytte systemet og få udbetalt ydelser, de ikke er berettiget til, siger Sara Mia Petersen, Chef for Borgerservice.

Kommuner drukner i svindelsager
Kommuner drukner i svindelsager

Og det er langt fra kun på Frederiksberg, at der bliver svindlet for store summer.

Metroxpress' aktindsigt i en række af landets største kommuners største enkeltsager i 2013 viser, at danskere snyder sig til alt fra boligstøtte til kontanthjælp for flere hundredetusinde kroner.

Derfor vil Venstres socialordfører Eyvind Vesselbo nu have socialminister Manu Sareen på banen:

- Regeringen må sætte ind og få det her på plads med kommunerne. Der skal afsættes flere midler til kontrolgrupperne. Det kræver ikke så mange ressourcer, og det her viser, at det kommer mangfoldigt igen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra socialministeren.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx