16/05-18 11:35

Enhedslisten: Dejligt med nye toner om hash fra Sass LarsenEnhedslisten: Dejligt med nye toner om hash fra Sass Larsen

Henrik Sass Larsen (S) foreslår at legalisere hash. Det er dog ikke Socialdemokratiets politik.

storybild

En lang række delstater i USA har de seneste år afkriminaliseret hash og tilladt salg via godkendte butikker. Scanpix/Thomas Samson

København. Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, foreslår i en ny debatbog at afkriminalisere hash, og den idé hilses velkommen hos Enhedslisten.

Det arbejder partiet nemlig for, siger Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund.

- Det er dejligt med nye toner fra Henrik Sass Larsen. Vi har i lang tid gerne villet have et kontrolleret cannabis-marked, så det er dejligt med nye toner derfra, siger Lund

- Så vidt jeg ved, er det ikke Socialdemokratiets linje, men det kan man jo håbe på, at det kan blive. Vi hilser det i hvert fald meget velkommen, at cannabis skal afkriminaliseres, det har vi arbejdet for i mange år.

Sass Larsens forslag, der ifølge Information optræder i den nye debatbog "Exodus - vejen frem for centrum-venstre, er i strid med Socialdemokratiets politik på området.

Og forslaget ændrer ikke på partiets politik, skriver Dan Jørgensen, næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, i en sms til Ritzau.

- Diskussionen om hash og stoffer er fyldte med dilemmaer. Og netop derfor er det forfriskende, at der kommer et grundigt og tankevækkende bidrag.

- Men som Henrik Sass Larsen selv siger, så ændrer debatbogen ikke på Socialdemokratiets holdning: Vi går ikke ind for legalisering af hash eller andre stoffer, skriver Jørgensen.

I bogen foreslår Sass Larsen, at hashsalget overtages af staten, mens hårde stoffer afkriminaliseres. Derved kan politiet spare penge, som kan bruges til at øge oplysning og behandling.

Den disponering er Rosa Lund (EL) enig i.

- Jeg synes, at det er en god idé at legalisere cannabis, så vi kan få et kontrolleret cannabis-marked. Så ved man, hvad det er, man får, og så understøtter man ikke kriminelle netværk, når man køber cannabis, siger Lund.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Familie ryddede op på loftet: Fandt...
bt.dk
Jens Gaardbo: Kronprinsen er en...
bt.dk
Forskere lover: NU løser vi gåden om...
bt.dk
Reaktionerne strømmer ind: Danskerne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx