Af Lars Dinesen - 25/10-14 09:55

Miljøminister: Dansk klimarapport er skræmmende læsningMiljøminister: Dansk klimarapport er skræmmende læsning

Vi må se realiteterne i øjnene, siger miljøminister om udsigt til langt flere oversvømmelser i Danmark.

storybild

(Billede: Polfoto/FRANDSEN FINN)

En ny klimarapport, der varsler langt højere vandstande langs de danske kyster og deraf følgende oversvømmelser, er skræmmende læsning, erkender miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

- Denne rapport kan godt virke skræmmende, fordi den tegner et dystert billede af nogle af de scenarier, vi vil komme til at opleve, siger Kirsten Brosbøl i en pressemeddelelse om rapporten fra Miljøministeriet, som giver et overblik over, hvad klimaforandringerne vil betyde i Danmark.

- Men når vi skal tilpasse os det ændrede klima, er vi nødt til at se realiteterne i øjnene. Viden er udgangspunktet for handling, og vi skal sikre, at vi løbende tilpasser vores samfund på denne baggrund, tilføjer ministeren.

Vandramte nordjyders skæbne ligger i Stormrådets hænder
Vandramte nordjyders skæbne ligger i Stormrådets hænder

Bundlinjen i rapporten er, at Danmark frem mod år 2100 forventes at opleve havstigninger på omkring 70 til 80 centimeter, hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter på det nuværende niveau.

- Løsningen ligger ikke ét sted, men skal komme flere steder fra. Vi er i fuld gang med at forebygge mod oversvømmelser fra skybrud, som dem der i løbet af de sidste måneder har ramt nordjyder, vestjyder og københavnere, siger Kirsten Brosbøl.

Enhedslisten vil bekæmpe voldsomt vejr med ny fond
Enhedslisten vil bekæmpe voldsomt vejr med ny fond

- Kommuner har lavet klimatilpasningsplaner, og nu skal planerne omsættes til handling, og der skal laves konkrete projekter. Det er et vigtigt skridt i en lang proces, tilføjer hun.

Miljøministeriets rapport udspringer af FN's klimapanel IPCC's delrapport om klimatilpasning og dansk forskning fra forskerkonsortiet Cres, der består af DMI, Geus, DTU, Københavns Universitet, DHI og Aarhus Universitet.

Ingen national handlingsplan ved skybrud
Ingen national handlingsplan ved skybrud

I næste uge er 600 klimaforskere og regeringsrepræsentanter fra 125 lande samlet i København for at gennemgå IPCC's næste klimarapport, der offentliggøres 2. november.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx