Af - 02/01-17 14:18

Årets første uge byder på kuling, frost og sneÅrets første uge byder på kuling, frost og sne

Det er en god idé at finde hue og vanter frem i denne uge.

storybild

(Billede: Henning Bagger)

Hvis du gerne vil have en god start på 2017, så er det en god idé at finde hue og vanter frem.

Årets først uge byder nemlig på sne, slud og stiv kuling, lyder det fra DMI.

- Tirsdag bliver blæsende på grund af et lavtryk, der kan give hård kuling ved kysterne, hvilket betyder vindstød på over 25 meter i sekundet natten til onsdag, siger vagthavende meterolog, Mogens Rønnebek, til metroxpress.

I dagtimerne tirsdag vil være være mulighed for byger med slud og regn og temperaturer på mellem 5 og 8 grader.

- Onsdag klarer det op, men der trækker kulde ned fra Norge, der kan give vinterligt vejr med snebyger og temperaturer ned til syv frostgrader natten til torsdag, siger Mogens Rønnebek, der fortæller, at resten af ugen bliver rigtig kold.

- Torsdag bliver det solrigt og en svag vind, men temperaturene vil formentlig ligge under frysepunktet i dagtimerne og fredag trækker der nye fronter ind over landet, der vil tage kulde med sig, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx