Af Amalie Abildgaard - 04/12-17 22:29; Opdateret: 04/12-17 23:03

Flere unge prøver stoffer: 'Det er ligeså nemt at få fat i som en pakke cigaretter'Flere unge prøver stoffer: 'Det er ligeså nemt at få fat i som en pakke cigaretter'

De seneste år er flere unge begyndt at eksperimentere mere med hårde stoffer, viser nye rapport.

storybild

5,6 pct. af unge mellem 16 og 34 år har prøvet hårde stoffer indenfor det seneste år.

Antallet af unge mellem 16 og 34 år, der har prøvet hårde stoffer, er steget. Det viser en ny rapport.

Kokain, amfetamin og ecstasy er for flere unge blevet en fast del af festen. En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen om narkotikasituationen i Danmark viser, at unge, der 'i det seneste år' har prøvet stoffer, er steget fra 3,4 procent af alle mellem 16 og 34 år i 2010 til 5,2 procent i 2017.

Det er stor stigning, mener læge og misbrugsekspert Henrik Rindom:

»Det siger noget om, hvor udbredt og populært det er. Stoffer er blevet udbredt helt ned til skoleelever,« siger han og fortsætter:»Men lige så sjovt det er at tage stoffer, lige så farligt er det.«

Mads Uffe Pedersen, der er professor på Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, oplever også, at flere unge bruger stoffer.

Han mener, at det er sjældent, at de unge kan nøjes med at prøve stoffer en enkelt gang, og misbruget kan dermed blive ek-stremt farligt:

»Hvis man bruger stoffer jævnligt, er der er risiko for at blive afhængig. Det kan give højere risiko for hjerte-kar-sygdomme og depression, og i værste fald kan du dø.«Ifølge misbrugsekspert Henrik Rindom kan det have vidtrækkende konsekvenser, når misbruget af stoffer starter tidligt.

I de tilfælde kan det i højere grad går ud over leve- og uddannelseslysten, mener eksperten.

Derfor råder han alle, der skulle have et problem med hårde stoffer, til at søge hjælp.

»Jeg ville ønske, at der var flere, der var klar over, at man kan få gratis og anonym hjælp i en række kommuner,« siger Henrik Rindom.

LÆS OGSÅ: DR får julekalender-tæsk af TV2: Nej tak til norsk serie

Mads Emil har prøvet stoffer: 'Det er ligeså nemt at få fat i som en pakke cigaretter'

20-årige Mads Emil Hansen fra Herning var 15 år, da han for første gang blev tilbudt amfetamin af en god kammerat til en fest. Han var i tvivl om, hvorvidt han skulle sige ja, da han godt var klar over, at det var skadeligt.

Alligevel endte han med at tage imod stofferne, da nysgerrigheden tog over.

»Det var en person, jeg stolede på, der tilbød mig stofferne. Selvom jeg tænkte over det skadelige, var det også begrænset, når jeg kun var 15 år,« fortæller Mads Emil Hansen.

Siden da har han prøvet flere forskellige slags stoffer, heriblandt kokain og ecstasy. Det har aldrig været svært for Mads Emil Hansen at få adgang til narkotika.

»Hvis jeg skrev til en, så kunne jeg have det en time efter.  Det er lige så nemt som at købe en pakke cigaretter,« fortæller han.

Mads Emil Hansen, der er i gang med at finde elevplads som salgsassistent, har aldrig været på afvænning for sit misbrug. Dog har han holdt sig fra det i fire måneder og ønsker ikke at gøre det igen.

»Jeg har set skyggesiden af at tage stoffer, og jeg har kammerater, der ikke har kunnet styre det og er endt i kriminalitet,« fortæller han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx