Af - 29/08-16 15:21

80 fik gratis frokost på kommunens regning: Her værdsætter vi hinanden80 fik gratis frokost på kommunens regning: Her værdsætter vi hinanden

Det var alle pengene værd at have dronningen på besøg, mener kommunaldirektør i Varde, Mogens Petersen.

Bildstrecke im Grossformat »

Varde Kommune brugte i juni 726.429 kroner samt mandetimer til en værdi af omkring 200.000 kroner på et besøg af dronningen. Og det var alle pengene værd, lyder det fra kommunaldirektør i Varde, Mogens Petersen.

- Det gav god omtale af Varde Kommune, men det vigtigste er, at man med det blotte øje kunne se, at det var en begejstrende oplevelse for kommunens borgere, siger han til metroxpress.

80 personer foruden dronningen fik gratis frokost til en værdi af 58.878 kroner sponsoreret af borgernes skattekroner. Og antallet af kuverter var lige som det skulle være ifølge Mogens Petersen.

- Vi ville gerne sikre, at arrangementet var åbent for lidt flere mennesker, end dem der var direkte værter, altså byrådet. Og vi ville gerne sikre, at alle dem, der på en eller anden måde havde aktier i arrangementet, fik et point i form af at være med i frokosten.

Er der ikke tale om pamperi?

- Nej. I Vestjylland kan vi godt finde ud af at værdsætte hinanden for de ting, vi gør, og det har vi valgt at gøre på den her måde, siger Mogens Petersen.

Kørte pressen rundt
Varde Kommune brugte over 100.000 kroner på markedsføring og på at servicere journalister. Således var politikerne i gavmildt humør, da man blandt andet valgte at betale for, at pressen blev transporteret rundt til en værdi af 24.000 kroner.

Fire gange dyrere da Dronningen gik i land i Ebeltoft
Fire gange dyrere da Dronningen gik i land i Ebeltoft

- Vi var optaget af, at pressen havde en positiv oplevelse med at være i Varde Kommune, så de også mærkede en varm modtagelse og atmosfære. Så vurderede vi, at pressen bedre kunne løse deres opgaver, hvis vi sørgede for transport. Så kunne vi også sikre, at pressen kom de rigtige steder hen.

Tror du, at nogle journalister var blevet væk, hvis i ikke sørgede for transport?

- Langt de fleste var nok kommet uanset hvad, men vi kan se, at alle har skrevet pænt om Varde Kommune, siger kommunaldirektøren og erklærer, at de kommunale kroner er brugt godt.

- Ja, det har afgjort været pengene værd. Det er virkelig min fornemmelse, at det også er opfattelsen hos hovedparten af kommunens borgere. Folk har været stolte af besøget.

Ville borgerne ikke have været stolte, hvis kommunen kun havde brugt det halve beløb?

- Man kunne sikkert have lavet et andet program, men vi har været optaget af at give så godt et billede af Varde Kommune som muligt, siger Mogens Petersen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx