Af - 25/01-15 10:46; Opdateret: 26/01-15 15:25

Professor: Danskere går for lidt i badProfessor: Danskere går for lidt i bad

Mange danskere tager ikke bad på daglig basis. Det bør de genoverveje, siger dansk professor.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

Det daglige ophold under bruseren er langtfra et ritual for alle danskere. 41 procent af os går således ikke i bad hver dag, viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen.

Men det bør vi gøre, hvis man spørger Jørgen Serup, professor og overlæge ved hudklinikken på Bispebjerg Hospital.

- I løbet af et helt liv skal en menneskekrop afstøde omkring tre tons død hud. Det skal helst skylles af jævnligt, da de døde hudceller kan give bakterievækst på hudoverfladen – med dannelse af de såkaldte toksiner, som er giftstoffer, der skader huden. De kan give rødmen på hudoverfladen og forværre eksem, men de kan også bane vej for infektioner. Så jeg vil anbefale et dagligt bad, siger han til Søndagsavisen.

Jørgen Serup kommer på sit arbejde jævnligt ud for mennesker, der kunne trænge til et bad.

Indimellem møder jeg patienter, som langtfra går i bad hver dag. De kan lugte så kraftigt, at det er svært at komme af med lugten i lokalet bagefter. Det siger sig selv, at det er problematisk – ikke mindst fordi det hæmmer at have normal social kontakt med andre mennesker, siger han.

Stoffer i ost og sæbe: Se smuglernes kreative forsøg
Stoffer i ost og sæbe: Se smuglernes kreative forsøg

Han påpeger, at der strengt taget ikke er videnskabeligt belæg for, at det skulle være sundhedsskadeligt at springe det daglige bad over indimellem, da ingen studerer den slags.

Jørgen Serup har da også tidligere over for Videnskab.dk forklaret, at man bør tænke over, hvor ofte man anvender sæbe.

- Der er et problem, hvis man sæber sig ind fra top til tå hver eneste dag. Det kan mange mennesker ikke tåle, for sæben affedter kroppen og fjerner hudens naturlige fedstoffer. Og hvis de her fedtstoffer bliver fjernet, kan man få tør hud, sagde professoren sidste efterår.

En ulempe ved for hyppig badning kan være, at man fjerner de 'gode' bakterier, som naturligt sidder på huden og yder os beskyttelse, har den anerkendte amerikanske professor Richard L. Gallo forklaret.

- En af de vigtigste negative sider ved at gå i bad er, at det fjerner nogle af de naturlige bakterier, som hjælper vores krop med at bekæmpe infektioner og kontrollere uhensigtsmæssige inflammationer, sagde Richard Gallo, som er leder af afdelingen for dermatologi ved det amerikanske University of California, San Diego, til Videnskab.dk

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx