Af - 14/10-14 07:23; Opdateret: 14/10-14 10:12

Eurovision-selskab beskyldes for at pumpe turisttalEurovision-selskab beskyldes for at pumpe turisttal

Langt færre overnattede i København under Eurovision end hidtil meldt ud. Turistselskab sagde 68.000 ekstra overnatninger. Ifølge hotellerne er det reelle tal lidt over 3.000 i Eurovision-ugen.

storybild

Her er det et par islandske turister under Eurovision. (Billede: Polfoto)

Wonderful Copenhagen, der arrangerede Eurovision med DR, bliver nu beskyldt for at have overdrevet, hvor mange turister showet trak til København.

Efter showet udsendte turistselskabet nemlig en analyse, hvori de skønnede, at Eurovision havde givet en turismeomsætning på 127 millioner kroner og 68.000 ekstra hotelovernatninger.

Eurovision-formand lukker ned for offentligheden
Eurovision-formand lukker ned for offentligheden

Men nu viser tal for hotellernes brancheforneing Horesta, at der kun var lidt over 3.000 ekstra hotelovernatninger i uge 19, hvor showene fandt sted.

- Det var 7.6 procent højere end i de øvrige uger i maj. Hvor mange, som var her på grund af Eurovision, er svært at sige. Folk er her jo også på grund af andre ting end Eurovision,” siger Katia K. Østergaard, adm. direktør i Horesta, til metroxpress.

Eurovision: Styrelse undersøger millionlån fra DR
Eurovision: Styrelse undersøger millionlån fra DR

Ifølge hotellerne var der langt fra udsolgt i Eurovision-ugen, hvor der var 42.000 hotelovernatninger mod 39.000 i andre uger i maj.

De Radikale kræver nu en redegørelse, og Konservative i København kalder det ”stærkt vildledende”.

Eksperter: Wonderful Copenhagens DR-lån kan være ulovlige
Eksperter: Wonderful Copenhagens DR-lån kan være ulovlige

- Det her tyder på, at turistselskabet har brugt voldsomt pumpede tal. Det er stærkt kritisabelt, at de har vildledt offentligheden og har ført folk bag lyset, for at få det til at se ud som om, at der er kommet mange turister til byen,” siger Rasmus Jarlov (K) til metroxpress.



I en mail til metroxpress oplyser Wonderful Copenhagens pressechef Emil Spangenberg, at de i august nedjusterede tallet for, hvor mange hotelovernatninger Eurovision-deltagere havde i København, fra 68.000 til 51.000. Tallet bygger på interview med 1.585 publikummer.

Wonderful Copenhagen: Vi fremlægger Eurovision-dokumenter
Wonderful Copenhagen: Vi fremlægger Eurovision-dokumenter

Derudover har turistselskabet ingen kommentarer til, hvorfor der er så stor forskel på deres tal og det reelle antal hotelovernatninger.

Metroxpress har også været i kontakt med fire af de største turistattraktioner i København - Tivoli, Den Blå Planet, Det Kongelige Teater og Statens Museum for Kunst - og spurgt dem, om de oplevede øget omsætning i forbindelse med Eurovision.

Direktør lånte millioner af DR uden at spørge bestyrelsen
Direktør lånte millioner af DR uden at spørge bestyrelsen

Men ingen af de fire mærkede særskilt Eurovision på gæstetallet.

- Vi havde ikke flere besøgende i museets samling og udstilling som følge af Eurovision,” lyder det fra blandt andet Statens Museum for Kunst i en e-mail til metroxpress.

De samlede udgifter for afholdelse af Eurovision i København endte på 334 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Melodi grand prix kostede 334 millioner kroner

LÆS OGSÅ: Endnu en erhvervsmand forlader Wonderful Copenhagen

LÆS OGSÅ: Eksperter: Wonderful Copenhagens DR-lån kan være ulovlige

LÆS OGSÅ: Direktør forlader Wonderful Copenhagen efter Eurovision-rod

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Astrups Lørdagsbrok: Stop det...
bt.dk
Dansk stjerneskuespiller og kæresten...
bt.dk
Få timer efter politiaktion blev der...
bt.dk
Efter bruddet: Det skal der ske med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx