Af Ritzau - 24/01-17 15:01

Boghandlere sender Gyldne Laurbær til Merete Pryds HelleBoghandlere sender Gyldne Laurbær til Merete Pryds Helle

Forfatteren Merete Pryds Helle får litteraturprisen De Gyldne Laurbær for bogen "Folkets skønhed".

storybild

Merete Pryds Helle får De Gyldne Laurbær for romanen "Folkets skønhed". Her vokser hovedpersonen op på Langeland. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Ditte Valente)

En roman om en pige og hendes fattige opvækst på Langeland har gjort forfatteren Merete Pryds Helle en litteraturpris rigere.

Tirsdag fik hun overrakt De Gyldne Laurbær for romanen "Folkets skønhed", der udspiller sig samme sted, som forfatterens mor voksede op i 1930'erne og 1940'erne.

Merete Pryds Helle blev overrasket af Foreningen De Gyldne Laurbær på Det Kongelige Bibliotek. Det er foreningen, der uddeler prisen, som består af en laurbærkrans, et diplom og et boggavekort på 2500 kroner.

Det er landets boghandlere, der stemmer om, hvem der skal have prisen.

Sidste år gik De Gyldne Laurbær til krimiforfatteren Jesper Stein, der modtog prisen for københavnerhistorien "Aisha".

I Merete Pryds Helles roman bor hovedpersonen Marie i et fattigt husmandssted på det sydlige Langeland. Senere drager hun til København for at arbejde på en fabrik.

Adspurgt af Information, hvor meget af romanen der er virkelige hændelser, svarede den 51-årige forfatter i maj:

- Bogen er en fiktion, der er en masse fiktion i den.

- Romanen er bygget på fortællinger, jeg har hørt, jeg har haft et helt lager af fortællinger at trække på, men jeg har plukket og kombineret dem med, hvad jeg selv har kunnet finde på, for at skabe den helhed, romanen er, sagde hun.

Merete Pryds Helle debuterede med novellesamlingen "Imod en anden ro" tilbage i 1990. Den skrev hun, mens hun gik på forfatterskole.

Senere slog hun igennem med romanen "Fiske i livets flod", som udkom i 2000.

Foruden novellesamlinger og romaner har hun blandt andet skrevet børnebøger, anmeldelser og essays. Hendes stil beskrives af litteratursiden.dk som sprogligt eksperimenterende og stilsikker.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx