27/10-17 22:57

Tog til tiden udskudt: Nye forsinkelser truer signalprogramTog til tiden udskudt: Nye forsinkelser truer signalprogram

Det er overvejende sandsynligt, at tidsplan for signalprogrammet forlænges, siger Signalprogrammets direktør.

storybild

Tog til tiden ser ud til at blive skudt yderligere ud i fremtiden med nye forventede og dyre forsinkelser af signalprogrammet. Scanpix/Claus Fisker/arkiv

København. Danmarkshistoriens største jernbaneprojekt, Signalprogrammet, bliver formentlig markant dyrere og mere forsinket, skriver Politiken.

Landets togpassagerer slipper næppe foreløbig for de 790.000 timers årlige forsinkelser, som gamle signaler langs skinnerne får skylden for.

Det er kun et år siden, at Banedanmark med beklagelse måtte fortælle politikerne, at jernbaneprojektet ville blive 4,4 milliarder kroner dyrere end forventet og først ville være færdigt i 2023 - to år senere end planlagt.

Nu ser det ud til, at selv ikke den i alt 19,3 milliarder kroner dyre plan holder.

- Der er nu så mange risici, at det er overvejende sandsynligt, at man vil være nødt til at forlænge tidsplanen, siger Signalprogrammets direktør, Jan Schneider-Tilli, til Politiken.

Direktøren har endnu ikke overblik over, hvor mange års yderligere forsinkelser Banedanmark ser ud i.

Men han vil ikke afvise, at der kan blive tale om flere år, og at der er risiko for, at det bliver dyre med milliarder kroner.

Signalprogrammet går ud på at fjerne de gamle lyssignaler, der står langs skinnerne og erstatte dem med et landsdækkende it-system.

Med en udskudt tidsplan skal der bruges flere penge på at holde de gamle signaler i live. Og det er omkostningstungt. Hvor meget har Banedanmark ikke overblik over.

Banedanmark peger på, at det er opgaven med at få installeret ny elektronik og software i togene, som får Signalprogrammet til at skride. Den franske industrigigant Alstom står for arbejdet.

- Selv om det går godt med infrastrukturen, kan vi ikke tage strækninger i drift, hvis du ikke har tog. Alstom har ikke været dygtige nok til at sikre den fornødne fremdrift, mener Jan Schneider-Tilli.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx