Af Trina Nielsen - 12/04-18 22:34

Her er danske mænd nummer ét: 'Jeg tror, det er gået op for flere, at de kan risikere at snyde sig selv'Her er danske mænd nummer ét: 'Jeg tror, det er gået op for flere, at de kan risikere at snyde sig selv'

Husarbejde, indkøb, børnepasning og frivilligt arbejde er blandt de ting, de danske mænd bruger mere tid på sammenlignet med andre mænd i verden.

storybild

De danske mænd ligger nummer et på listen over, hvem der bruger mest tid på ubetalt arbejde, viser en ny opgørelse, der baserer sig på data fra OECD-landene samt udvalgte lande uden for OECD.

Her i landet bruger vores mænd i gennemsnit tre timer og seks minutter hver dag på ubetalt arbejde - såsom husarbejde, indkøb, børnepasning og frivilligt arbejde.

Til sammenligning bruger danske kvinder 53 minutter mere, men maskulinitetsforsker ved Roskilde Universitet Kenneth Reinicke mener, at danske mænds prioriteringer har ændret sig i forhold til tidligere.

»Jeg tror, det er gået op for flere mænd, at de kan risikere at snyde sig selv og ende i en risikabel livsførelse, hvis de kun bygger hele deres liv op på en karriere. Risikoen for et sammenbrud i parforholdet er større, hvis man slet ikke er til stede på hjemmefronten,« siger han.

Kenneth Reinicke synes, tallene fra OECD er positive, men mener samtidig, man skal passe på med at skamrose de danske mænd, da undersøgelsen ikke siger noget om, hvorvidt tiden er brugt som træner i den lokale fodboldklub eller ved kødgryderne derhjemme.

»Hvis man virkelig skal kunne sige, her er sket en forandring, og mænd er blevet mere ligestillingsorienterede og deltager mere i omsorgsarbejdet, så skal man kunne se, hvor meget af tiden der går på at købe ind, lave mad, vaske tøj, passe og putte børnene,« siger han.

Ligestillingsforsker ved Aalborg Universitet Ann-Dorte Christensen fortæller, at der især er en særlig gruppe af mænd i samfundet, der prioriterer det hjemlige arbejde.

»Det undrer mig ikke, de danske mænd ligger højt på det her, fordi der har været en stigende tendens med at trække mændene mere ind i det her omsorgsarbejde og husarbejde.Tidligere var det sådan, at det var kvinder, der tog sig af husarbejde og børn, og man havde egentlig ikke en forventning om, mænd skulle involveres særligt aktivt. Der handlede det om at passe karrieren og være primær forsøger for familien. Der er hele den moderne familiestruktur heldigvis lavet om,« siger hun.

»Tendensen er slået kraftigst igennem inden for middelklassen og de veluddannede mænd. Det handler både om, at ligestillingsidealerne her står stærkest, men også at de har nogle andre betingelser på arbejdsmarkedet,« siger hun.

 

Undersøgelsen:

Tid brugt på ubetalt arbejde blandt mænd i OECD-landene samt udvalgte lange uden for OECD (i minutter):

Mest tid:

Danmark: 186,1 minutter

Australien: 171,6 minutter

Norge: 168,5 minutter

Belgien: 167,6 minutter

Slovenien: 166,5 minutter

Mindst tid:

Japan: 40,8 minutter

Korea: 45 minutter

Indien: 51 minutter

Tyrkiet: 85,4 minutter

Kina: 91 minutter

Kilde: OECD

 

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Markant profil i hårdt angreb på sit...
bt.dk
Bill Cosby dømt for sexovergreb: 'Jeg...
bt.dk
Se BT's karakterer fra pokalbraget:...
bt.dk
Kæmpebøde til køreskole: Over 1800...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx