30/10-17 11:13

Løhde udfordrer statens sagfører KammeradvokatenLøhde udfordrer statens sagfører Kammeradvokaten

Regeringen vil udlicitere flere statslige opgaver fra Kammeradvokaten, siger Sophie Løhde (V).

storybild

København. Regeringen vil udsætte sin advokat, Kammeradvokaten, for mere konkurrence. I 2016 omsatte Kammeradvokaten 425 millioner kroner på juridiske opgaver for staten. Nu skal de slås om skat til 200 millioner kroner og kontrakter.

Det oplyser innovationsminister Sophie Løhde (V) i et brev til alle ministerier.

Det skriver Berlingske.

- Det er afgørende for regeringen, at vi får nedbragt statens forbrug af Kammeradvokaten og skabt større konkurrence om statens advokatopgaver, siger Sophie Løhde til Berlingske.

I maj opfordrede hun også ministerierne til at bruge andre advokatfirmaer end Kammeradvokaten, der hedder Poul Schmith.

Fra 2009 til 2016 steg statens juridiske udgifter fra 230 til 426 millioner kroner. I 2015 ændrede regeringen aftalen, men Kammeradvokaten er stadig landets største advokatfirma foran Bech-Bruun og Kromann Reumert.

Regeringen har udliciteret opgaver i Ankenævnet for Patienterstatning, Ankestyrelsen, Forsvaret og Udenrigsministeriet. For nylig vandt Bech-Bruun statslige opgaver for 17 millioner kroner om ulandsbistand.

- Nu tager vi næste skridt og retter blandt andet skarpt fokus på Skatteministeriets forbrug, der tegner sig for næsten halvdelen af statens udgifter til Kammeradvokaten, siger Sophie Løhde til Berlingske.

Selv om Dansk Folkeparti støtter bruddet med Kammeradvokatens monopol, advarer DF's gruppeformand Peter Skaarup.

- Man skal dog tænke på, at det er meget vigtigt, at staten får den helt rette og uvildige rådgivning, siger han til avisen.

Kammeradvokatens managing partner, Tomas Ilsøe Andersen, er inde på samme sag.

- Hvis man vil konkurrenceudsætte, må man sikre sig, at der bliver tale om den samme kvalitet, for jeg vil ikke mene, at man vil kunne acceptere andet, siger han til avisen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx